onsdag den 31. december 2014

Giv et bistade - aktivitet og Godt nytår

Folkekirkens Nødhjælp har som en del af deres 'Giv en ged' kampagne nu åbnet for, at man kan støtte familier i Etiopien med indkøb af bistade og uddannelse i honningproduktion.


Fra hjemmesiden
Link til bistadekøb: https://giv-en-ged.noedhjaelp.dk/giv-en-ged/jeg-vil-gerne/se-alle-gaver/giv-et-bistade 

Og så på årets sidste dag.....aktivitet i staderne.

Enkelte vovede sig på en kort flyvetur


Det milde vejr benyttes til oprydning. Døde bier moveres ud af stadet og væk....


 Midlertidigt tag
Tag på grønt stade var gennemblødt til morgen. Meget tungt. Har længe haft mistanke til de 'flade tage'. Pillede det af og nu ligger det til tørring, mens jeg overvejer en ny model.

Godt nytår til alle der har fulgt med i 2014. En ny verden åbnede sig for mig. Vi ses i 2015 til et nyt biår. Måske med et fjerde stade. Jeg er i tænkeboks. 


mandag den 29. december 2014

Ingen synlig aktivitet - og BI-julegaver

Lige nu er det minusgrader og bierne holder sig indenfor. Også når solen kikker forbi. 
Julen bød på to fine biavler-julegaver. Et par summende bier i perler på vej ud efter nektar i to røde blomster. Meget smukke bier.

En ægte biavler-julegave (bierne er fotograferet i sneen ovenpå det røde bistade).

Og sammen med de to fornemme perle-bier var der et 'Giv et bistade'. Gaven består i et bistade til en bonde i Etiopien. Det er da vildt. Støtte en families overlevelse og sikre biavlens udbredelse. Genialt. Det er jeg glad for.

Etiopisk biavler 


lørdag den 13. december 2014

Næsten ro i bigården, flere biprodukter, en flot tegning og 'Den genfundne bro'

Lola på fire år, har høns hjemme i haven. Hun har lige fået et glas af vores honning. I hendes optik lyder det således:
"Vi får æggene fra hønsene og du får honningen fra bierne". Logik for fireårige, fritgående høns og biavlere.


Tørresnore uden vasketøj, valnød uden blade, stader uden aktivitet. Det er vinter.
Og så alligevel. Idag, da solen tittede frem vendte et par bier lige i flyvesprækken og enkelte vovede sig ud på en meget kort flyvetur. Den 13. december ved ca 4 gr. Hm...

Ud over et par aktive levende bier, ligger der også et par døde bier ved flyvesprækken. 
Og lidt flere på græsset. Men ikke overraskende mange.
Et familiemedlem fik lidt voks med hjem for et par måneder siden. Det er nu blevet til læbepomade med lavendelduft. Kan anbefales.
Læbepomade til den kolde tid.....

Fødselsdagstegning fra Lola. Skulle nogen være i tvivl, har bierne gjort indtryk på Lola. 
Teksten siger; 'Ib, bi og Lola'. Sådan.
Og dagens bonusbillede er fra åbningen af 'Den genfundne bro' ved Vestbirk. En gammel jernbanebro der nu er 'pakket ud' og står i al sin skønhed og fører gående og cyklister sikkert over Gudenåen. Læs mere her, http://www.oestbirk-avis.dk/node/14315 


Fra indvielsen af broen i dag

lørdag den 29. november 2014

Ingen bier på vingerne og oxalsyre

De sidste tre uger har jeg ikke set nogen bier på vingerne. Heller ikke, når solen titter frem. De er gået i vinterhi. Temperaturen om dagen er nu nede omkring 2-3 grader.

Idag har der formiddagsmøde i biavlerforeningen. Skolebigårdens stader skulle oxalsyrebehandles og den begivenhed havde trukket en 15 medlemmer af huse. Hans Jørgen docerede og vi fik lov at 'øve' os på skolebierne. 30-35 ml oxlasyre blandet med sukker og vand pr stade. Afhængig af familien størrelse. Oxalsyrebehandling er nødvendig for at holde varroamiderne stangen. 
Hvorfor nu? Baggrunden er, at der ikke er yngel på nuværende tidspunkt og det giver en effektiv behandling. Bierne fordeler selv skidtet ved så at sige gnide det giftige stads rundt på hinanden. Hm....
Et af skolebigårdens stader får en omgang
Interesserede kunne få oxalsyreblandingen med hjem til behandling af bierne i egen bigård.

Samme eftermiddag gav jeg mine tre stader en tur. Anbefalingen er, at de får en omgang igen sidst i februar, inden der kommer ny yngel.


I det gule opstablingsstade, yngste familie, danner bierne vinterklump over fem tavlegader


Det røde trugstade, næstyngste, har bier på et tilsvarende antal gader
I den oprindelige familie sidder bierne også på fem gader. Dog lidt anderledes, da der her 
er et magasin ovenpå (som er pillet af, mens jeg giver oxalsyre), hvor en del af klumpen sidder. 
Familien er tydelig vis større.
I alle tre stader var der godt med foder. Så indtil videre ingen panik. De næste tre måneder skal bierne fortære sukkervand, holde varmen og drømme om sommer og nektar og pollen i lange baner. Og så fordele det giftige stads som forhåbentlig tager livet af bier der er ramt af plageånderne.



søndag den 9. november 2014

Lav sol over skoven og økologisk honning

Lørdag d. 1. nov kl 14 er skyggerne allerede lange. Solen sidder lavt og kommer dårligt over trætoppene. Men, som nævnt igen og igen, når solen rammer staderne så kommer bierne ud.


Svært at se, men der er heftig aktivitet i stadet
Der er igen fokus på økologisk honning. Den stramme fortolkning af EU-reglerne i DK har været under behandling i DR i Madmagasinet og P1Morgen. Formentlig på baggrund af den konference der er afholdt om dette emne i oktober.
Reglerne går i korthed ud på, at i DK, er kravet til økologisk honning, at der skal sættes en passer i bistadet og så lave en cirkel med en radius på 3 km og indenfor denne afstand må der ikke være afgrøder der er sprøjtet med pesticider. Så må honningen få Ø-mørket. Nærmest umuligt i DK.

lørdag den 25. oktober 2014

slut med fodring og klar til vinterhi....

I dag fjernede jeg foderspandene fra de tre stader. Lecanødderne lå tørre og afsuttede i bunden af spandene.
I et gule stade var der tilsyneladende stadig lidt sukkergodt på nødderne
Jeg pakkede sække rundt om tavlerne i de to trugstader og fjernede den ekstra ramme i opstablingsstadet. Nu burde de være vinterklar. Spændende bliver det at se, hvordan de klarer sig.


Ser ud til at der er forråd i tavlerne. Men er der nok?
Lige over middag bryder solen igennem efter tungt grå- og regnvejr i flere dage. Bierne i det gule stade kommer straks ud, men de to andre stader har tomme flyvesprækker. 


Heftig aktivitet ved det gule stade. 
Da solen rammer de to andre stader 'vågner' bierne også her og en del bier er aktive omkring flyvesprækken.

De nøjes ikke med testflyvning. Der samles også pollen. Men fra hvilke vækster d 24. oktober?
Da den lave sol en times tid efter er krøbet om bag granerne, er bierne også væk igen.

lørdag den 4. oktober 2014

Gourment festival og alt udsolgt

For et par uger siden fik vi tilbud om at have en stand til Hedensted Gourmet Festival med vores honning. Et nyt initiativ i lokalsamfundet. Vi slog straks til.
Igår tappede vi så vore sensommer-honning på glas. Den har ikke sat sig og er stadig flydende. Grunden kan være at bierne har samlet nektar i vores akacietræ. Vi valgte at tappe den, som den er. På små glas. Da vi kun har 7 kg i tappespanden, spurgte vi Hans-Jørgen om vi skulle forsøge at sælge lidt af hans Endelave-honning. Den var han med på.

Vi skal holde 225 g pr glas ret præcist. Derfor vægt.
Vi var klar klokken 10.00 til de første gæster. Byttepenge talt op. Opskrift på Lottes super-honning-lagkage. En fin buket fra haven. Et par ark med biernes historie. Og en skål med valnødder fra vores eget træ. Nu er vi jo første-gangs-stade-holdere, og de rene amatører, men blev hurtigt klar over, at smagsprøver er vejen til at lokke husarerne til.
Vi knækkede nogle valnødder og hældte lidt honning op i et bæger, så man kunne dyppe en valnød i honningen og smage. Det virkede. Prisen for et glas skovhonning - 20 kr.

En glad mand i sin bod. Kom og køb....
Vi blev ikke overrendt, men der kom en del forbi for at smage og købe. Vi fik solgt vores 12 glas og nogle af Hans Jørgens glas også. 
En hyggelig dag, hvor vi fik snakket med honning-interesserede og selvfølgelig udvekslede bihistorier med flere nuværende eller tidlige biavlere. Standen ved siden af var Jelling Bryghus, som også brygger øl med honning. Gode sager. Og den ene brygmester var selv biavler. 

Lotte er ved at sælge de sidste glas lige før lukketid
Det sidste glas honning blev byttet med et stykke ost hos ostemanden;-)
Lad os se, om vi ikke er med næste år med en lidt større høst...


lørdag den 27. september 2014

Lidt sommerbilleder og underskriftindsamling

Mens vi venter på, at sensommerhonningen skal blive klar til at hælde på glas, og bierne tæller de lyse timer, tager vi lige et par nærbilleder. De er taget midt i juli.


Bi med snablen i vand. Sidder på en kalksten i Lottes badeland

En med snablen lidt længere nede i vandet

Bunke under det ene stade
Der er i øjeblikket en underskriftindsamling i gang for at lægge pres på de amerikanske myndigheder for at få et forbud mod en gruppe af pesticider.
Se fx artikel om massedød, http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mystisk-massedod-blandt-bier-forklaret 




Dear friends,



Bees are dying off worldwide and our entire food chain is in peril. Scientists blame toxic pesticides. After a mega Avaaz campaign the EU banned them. In five days the US could join the ban, and inspire other governments across the world to follow. This is our best chance to save bees from extinction. Sign the petition and forward this urgent appeal:


Silently, billions of bees are dying off and our entire food chain is in danger. Bees don't just make honey -- they are a giant, humble workforce, pollinating 75% of growing plants. But in five days the US could move to ban the toxic pesticides that are killing them off.

We know we can get a ban -- after a mega Avaaz campaign last year, the EU banned this group of poisons that multiple scientists blame for bees' rapid demise. Right now chemical companies are furiously lobbying US authorities to stop action. But insider allies say a massive public mandate could tip the scales towards a ban. Let's give it to them! If the US moves, it will set in motion a ripple effect on the rest of the world.

We have no time to lose -- members of the White House's bee task force will report with proposals on Tuesday. This is not just about saving bees, this is about our survival. Sign the emergency petition now -- let’s build a giant global buzz calling for the US to outlaw these killer chemicals, before the honey bees are extinct:
https://secure.avaaz.org/en/save_the_bees_us_pet_loc/?bQregcb&v=46969

Bees are vital to life on earth -- every year pollinating plants and crops with an estimated $40bn value. Without immediate action to ensure bees' continued pollination, many of our favourite fruits, vegetables, and nuts could vanish from our shelves and ⅓ of our food supply will be gone.

Recent years have seen a steep global decline in bee populations -- some bee species are already extinct and just in California -- the biggest food producer in the US -- beekeepers are losing a third of their bees each year. Scientists have been scrambling for answers. While some studies, often funded by the chemical companies, argue this may be due to a combination of factors including disease, habitat loss and toxic chemicals, powerful independent studies conclude neonicotinoid pesticides are to blame.

It is this startling evidence and super effective campaigning by Avaaz and partners that won the EU ban. The US Environmental Protection Agency (EPA) is required by Congress to regulate toxins, but under the influence of big chemical companies, for years they’ve fudged the law. Now the White House’s ‘Pollinators Health Task Force’ could get the EPA to cancel the pesticides' registration so they can't be sold in the US. This is our chance!

The task force reports in five days. Already 2.5 million of us around the world have backed this campaign. Let’s urgently build an unprecedented 3 million strong petition to save the bees and deliver it with strategic advocacy and media to stop a backroom deal that only benefits big business. Sign the urgent petition:
https://secure.avaaz.org/en/save_the_bees_us_pet_loc/?bQregcb&v=46969

We can no longer leave our delicate food chain in the hands of chemical companies and the regulators that are in their pockets. Banning this pesticide will move us closer to a world safe for ourselves and the other species we care about and depend on.

With hope,
Terra, Alex, Alice, Ari, Nick, Laila, Marigona, Ricken, and the rest of the Avaaz team

torsdag den 25. september 2014

Lille drama med stor gedehams

Stor gedehams lever i skoven omkring os. Vi ser enkelte eksemplarer med mellemrum ved staderne. I dag spottede Lotte fra køkkenvinduet noget hun syntes så "lidt stort" ud på brættet under det grønne stade. Jeg gik ud bevæbnet med noget at klappe den med. Ganske rigtigt. En stor gedehams lige under flyvebrættet. De er ikke hurtige, sådan lidt bombefly-agtige, så den fik et klap. Uha, den er stor ved siden af den lille bi.


Stor gedehams og arbejderbi
Og så er bierne stadig flittige. Det milde septembervejr betyder, at der er aktivitet ved alle tre stader. Ikke som om sommeren, men allgevel gang i indsamlingen. Måske kunne jeg have udskudt fodringen lidt og afventet lidt mere nektar (antropocentrisk tankegang;-)

Et par pollensamlere på vej ind.
Lige nu brydes  efterårets sollys på bistaderne i valnøddens blade og danner smukke mønstre.. 


Tre stader på rad og to valnødder som snart falder ned


lørdag den 20. september 2014

Alternative beehive (apicentrisk biavl) og en svirreflue

Olaf har været så sød at sende et link om alternativ biavl i England. Metoden med disse stader (der lidt ligner gigantiske hvepseboer), er oprindeligt udviklet af en tysk biavler. http://milkwood.net/2013/03/05/the-sun-hive-experiments-in-natural-beekeeping/ 
Her skal vi så have Tom på banen til at flette staderne. 


En del af gæsterne lægger tålmodigt øre til en omgang bisnak fra en nyslået antropocentrisk biavler. 
Lidt nærmere studier giver indtryk af, at det ikke er 'honningmaksimering' der er i fokus her. Denne gren af biavlen er i højere grad optaget af, at give bierne optimale betingelser for at udføre deres bestøvningsarbejde og samle pollen, som jeg forstår det. Men spændende er det. Og smukke stader.
Og Olaf siger det på en lidt anden måde: "ja som de skriver er det et apicentrisk bistade koncept og ikke en antropocentrisk. Altså ind med det frie u-udnyttede sorgløse bi liv og ud med slaveriet for de honning hungrende bi herskere og deres slaveanstalter af firkantede bistader og effektive udnyttelses teknologi.
Men jeg kan nu godt li Ibs honning".
Apcentrisk....hmm
En bi er gået ombord i en hjulkrone i vores have
Og så troede jeg også bierne var gået i gang med de flotte valmuer. Forbier. Det er en svirreflue (tovinget, hvor bier er firevingede).
Svirreflue af en slags

søndag den 14. september 2014

Lolas bihus

Sidste weekend havde vi familebesøg og det var heldigvis vejr til at være ude. Det blev også til en rundvisning i bierne. Og biavleren viste stolt frem;-).
Lola, nu fire år, tegnede det røde stade, mens hun var på besøg. 


Rødt bihus med indgang og tordensky...

Jeg ved ikke om farven på bihuset er inspireret af Sankthansurten, men de står flot lige nu.
Bierne har nu opdaget Sankthansurt, som er en god nektarkilde. De er er dog i skarp konkurrende med hjortene i skoven. De kan også godt lide Sankthansurt.





Og så er de stadig flittige i alle tre stader. Der samles nektar og pollen, når vejret tillader det.

fredag den 12. september 2014

Følg din honnings historie

Sidste nye tiltag fra markedsføringsafdelingen er qr-kode til at sætte på låget af vores honningglas. Qr-koden scannes med mobilen og så ryger man lige ind på bi-bloggen og kan 'følge honningens historie'.


Lige til at scanne...
Sensommerhonningen står stadig i tappespanden. Den er stadig meget flydende og duftfyldt. Vi rører forsigt med træsleven en gang om dagen.

lørdag den 6. september 2014

Solsikken og vildbyg

Vi har en enkelt solsikke stående i vores have. Den står mod syd og er helt udsprunget. Den kan bierne godt lide. Der kan både hentes pollen og nektar.  




Der er andre en bierne der har fået øje på en gule kæmpebomst. Her en smuk admiral.


Tanket op med pollen og så hjemad....

I opstablingsstadet har jeg stillet en spand med bifor, som påfyldes 2 l en gang om ugen. Jeg har ikke været opmærksom på at lægge plastik hen over tavlerne, så nu er der vildbyg. Det skal fjernes og så lægger jeg plastik over og laver en lille sprække, så bierne kan komme til sukkervandet.


Vildbyg. I bunden af billedet ses kanen af foderspanden


lørdag den 30. august 2014

Dronningerne overlevede og periodiske solstrejf

I søndags konstaterede jeg heldigvis, at begge nye dronninger i aflæggerne overlevede syrebehandlingen. Og bierne opfører sig også som vanligt. Vejret har været blandet, men ved perioder med sol har de stadig travlt med at samle pollen. Det må være et godt tegn.

En er på vej ind med med pollen, en napper en tår vand og en enkelt forsøger sig med rygsvømning
Et solstrejf er nok til at lokke unge bier ud fra alle tre stader og sondere. De tjekker de nærmeste omgivelser.

Der undervises og trænes i 'her bor vi' flyvning
Det grønne stade vinterfodret med 16 kg bifor. Så må vi håbe det rækker. Da jeg hældte det sidste sukkervand i spanden viste det sig, at en del bier var druknet i sukkervandet, selvom der er leca de kan kravle på. Ikke mange, men alligevel. Gad vide om det er normalt?
De to aflæggere får ca 2 kg om ugen de næste uger. 

fredag den 22. august 2014

Massedød i bigården

Jeg har givet bierne myresyre siden mandag og idag (torsdag) skulle de så have det sidste skud. Da jeg åbnede en af aflæggerne kunne jeg se, der lå en del døde bier i bunden af stadet. Jeg kikkede foran flyvesprækken og her lå rigtig mange døde bier. Og endda på selve flyvebrættet. Min første tanke var, at det godt nok var mange der var ramt af mideangreb. Jeg gav de 20 ml og lukkede. I den store familie så alt ok ud. Enkelte døde.
I den anden aflægger også mange døde i græsset foran stadet.
Jeg studerede nogle af bierne i en lup, men kunne ikke se nogle varroamider.


Døde bier i græsset lige under flyvesprækken
Bierne i de to aflæggere virkede sløve og jeg begyndte at tænke i, at de måske var døde af en overdosis. Jeg begyndte at tænke på om jeg var ved at tage livet af alle bierne i de to aflkæggere med for skrap koncentration. Jeg konsulterende Hans-Jørgen, der var enig i vurderingen.
Jeg stoppede øjeblikkeligt myresyrebehandlingen i de to aflæggere og luftede godt ud.  Jeg så heldigvis dronningen i det røde stade. Søndag tjekker jeg om den anden dronning også er levende.


Også døde bier foran rødt stade
Til morgen fik alle tre stader så nyt foder. Bierne i de to aflæggere virkede allerede mærkbart friskere. Og så vidt jeg kunne se, var der ikke kommet flere døde til.

tirsdag den 19. august 2014

Myresyre stinker og droneslaget

Igår begyndte myresyrebehandlingen af de tre familier. Engangs-karklude lægges ovenpå tavlerne og så 20 ml 60% myresyre i fire dage. Myresyre er et led i den årlige bekæmpelse af varroamiden. Behandlingen gentages i december og marts. Bierne synes ikke det er sjovt. De summer ikke, de brummer misfornøjet. I det grønne stade valgte en gruppe bier at trække lidt frisk luft udenfor på landingsbrættet.


Myresyre på karklude og folie henover, så det er nogenlunde tæt
Det sidste stykke tid har bierne ikke bygget droneceller. Kun celler til de flittige arbejderbier. De forbereder sig på vinterhi. Dronerne er væk. Den hidsige summen er forstummet. Desværre overværede jeg ikke droneslaget i år, hvor arbejderbierne jager dronerne på porten. Måske næste år.

søndag den 17. august 2014

Anden honninghøst - 6 kg skovhonning

Fredag isatte jeg min selvkonstruerede bitømmer i trugstadet. Havde tænkt den skulle sidde til søndag morgen, men da DMI lovede regnvejr søndag tag jeg honning fra lørdag aften. Jeg havde gjort en 5 kg spand med Bifor-sukkervand klar, som blev sat bagerst i trugstadet.


Lørdag aften så honningmagasinet sådan ud. To-tre bier på hver tavle. På den hvide plade i bunden kan bitømmeren anes (rund plastikdims der forhindrer bierne at komme op, når de først har været nedenunder.
Syv tavler kunne det blive til. De fleste uden ret mange forseglede celler. Men tændstikprøven godtgjorde, at tavlerne alligevel kunne komme med til slyngning. Måske skal vi udtørre honningen lidt. For en sikkerheds skyld.

Da Lotte havde taget den firhjulede for at returnere barbebarn til hovedstaden måtte Viragoen holde for som transportmiddel.


Klar til afgang med bagsæde afmonteret og honningboks fastspændt og honningspand bagerst. På hjemturen byttede de plads. Honningspand forsvarligt fastspændt med de gyldne dråber fik plads bag mig.

Regnvejret kom (især hjemturen var våd;-), men det lykkedes at bringe honningtavler sikkert til og fra slyngemesteren i Stjær.


6 kg gylden honning på vej gennem sien
Svends honning var noget mørkere end min. Og han havde også lidt mere i spanden. Godt 30 kg på to stader.


Svend skarber forsegling af sin egen mørke sommerhonning. Fantastisk farve. Noget af honningen kunne næsten ikke slynges ud af cellerne. Meget sej og sirupsagtig.
Vores 6 kg honning er nu kommet på tappespanden og skal hvile de kommende uger, indtil vi hælder på glas.
Tak til bierne for en samlet høst i 2014 på 16,6 kg. Fantastisk.