lørdag den 13. december 2014

Næsten ro i bigården, flere biprodukter, en flot tegning og 'Den genfundne bro'

Lola på fire år, har høns hjemme i haven. Hun har lige fået et glas af vores honning. I hendes optik lyder det således:
"Vi får æggene fra hønsene og du får honningen fra bierne". Logik for fireårige, fritgående høns og biavlere.


Tørresnore uden vasketøj, valnød uden blade, stader uden aktivitet. Det er vinter.
Og så alligevel. Idag, da solen tittede frem vendte et par bier lige i flyvesprækken og enkelte vovede sig ud på en meget kort flyvetur. Den 13. december ved ca 4 gr. Hm...

Ud over et par aktive levende bier, ligger der også et par døde bier ved flyvesprækken. 
Og lidt flere på græsset. Men ikke overraskende mange.
Et familiemedlem fik lidt voks med hjem for et par måneder siden. Det er nu blevet til læbepomade med lavendelduft. Kan anbefales.
Læbepomade til den kolde tid.....

Fødselsdagstegning fra Lola. Skulle nogen være i tvivl, har bierne gjort indtryk på Lola. 
Teksten siger; 'Ib, bi og Lola'. Sådan.
Og dagens bonusbillede er fra åbningen af 'Den genfundne bro' ved Vestbirk. En gammel jernbanebro der nu er 'pakket ud' og står i al sin skønhed og fører gående og cyklister sikkert over Gudenåen. Læs mere her, http://www.oestbirk-avis.dk/node/14315 


Fra indvielsen af broen i dag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar