mandag den 25. maj 2015

Nye tavler klar - kom så bierne!

Vinteraftenerne er gået med at klargøre en masse tavler til familieforøgelsen. Med tre produktionsfamilier er der brug for flere tavler. Om alt går vel. Rammerne købes uden tråd og voks.
Det er fast hjemmearbejde, at sætte tråd i rammerne og bagefter smelte voks på trådene.

En stak tavler med tråd

Færdige tavler med tråd og voks
Dronelarverne er spist. Et par store flagspætter har været hyppige gæster. Henter nok guf til ungerne. Musvitterne holder sig i baggrunden. Og skovskaden er med, når flagspætten er væk. To dage så er der ryddet op.

Igår kikkede jeg dronetavlen igennem på Drøsselbjerg. Et tavle med celler, men kun med nylagte æg. Den må vente en uge.
Familien er blevet endnu større og første honningmagasin virker tungt. Flere tavler er fyldte og der er så småt gang i forseglingen. Jeg satte et andet honningmagasin på.

Trafikprop i det gule stade på Drøsselbjerg

Gul pollen lige nu.
Der mage frugttræer og stadig mælkebøtter i blomst. Der er desværre ikke rapsmarker lige op ad stadet. Bier skal ud på en kilometers flyvetur.

Håber at jeg får gang i bienkugel i næste uge. Mangler stadig at få erstattet den knækkede ring i midten.
Men ellers er alt klar. Jeg har fået fat i en sværm, så det bliver en 'fejesværm' der befolker kuglen. Det betyder, at jeg skal ud og købe dronning i næste uge.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar