54 kg honning og svar fra kommunen

Lørdag satte jeg bitømmer i opstablingsstadet på Drøsselbjerg. Under fjerde magasin.
Søndag eftermiddag var det så tid til tyveri af honning ved højlys dag. Der sad stadig en del bier på tavlerne i de to øverste magasiner. Dem fejede jeg af og så blev tavlerne samlet i to 'lugttætte' kasser.
Jeg synes duften af denne honning er helt speciel. Virker meget krydret og med tydelig blomsterduft. Spændende.
Det blev til 17 tavler = 27 kg forårshonning. Vildt.

Tavle med forseglede celler
Søndag aften satte jeg bitømmer i det grønne stade og det røde må klare sig uden. Vi har lånt slynge af den lokale biavlerforening.

Mandag slyngede jeg Drøssselbjerg honningen.

Skrælning af tavle, der kun havde en lille forseglet del foroven. Tændstikprøve viste at honningen var klar
Den første honning løber gennem sien og i tappespanden
Tirsdag tog jeg honning fra de to trugstader. Ni tavler fra hvert stade. Og lidt pudsigt gav de to stader tilsammen 27 kg skovhonning. Den samme mængde som den ene stade på Drøsselbjerg gav.
I alt 54 kg honning. Fantastisk høst. Sidste år gav det grønne stade 10 kg i forårshøst!!!

Og efter en rykker til Hedensted kommune kom der endelig svar på, om det er nødvendigt at slå grøftekanterne så tidligt på sommeren. Inden svaret kom, har de været forbi med klipperen og har slået grøftekanterne godt og grundigt. En uge tidligere end sidste år. Virkelig en kommune med sans for natur og levemuligheder for insekter, fugle og natur.

Nå, men her er svaret:

"Jeg vil gerne undersøge om vi kan gøre noget for at minimerer slåningerne, men oversigt og trakfiksikkerhed kommer først.
Jeg sender denne mail videre til materielgården så de er informeret.
Materielgården er informeret.

Med venlig hilsen Xx
Skov- og Landskabsingeniør"

Jeg skrev efterfølgende og sendte Odder kommunes plan for 'fornuftig' forvaltning af grøftekanter.
Det vækkede tilsyneladende interesse. Måske er der ændringer på vej......

Kommentarer