Det går aldrig helt, som præsten prædiker. Da jeg kikkede til dem sødag aften var der aktivitet ved stadet. Hm.... Det blev hurtigt tydeligt, at bierne kom ud gennem ventilationshullet i bunden. Jeg må altså have lavet en konstruktionsfejl i den hævede bund, så de kan kravle ud der. Der må et net på ydersiden også. Så min test af, om tre dages indespærring medfører, at bierne ikke ved, hvor de er og nyorienterer sig, uden at forsøge at finde tilbage til det gamle stade.
Planen er at flytte resten af staderne til en mere solrig placering. Jeg synes det virker som om bierne er meget styret af solens stråler og opvarming af stadet. I hvertfald kan jeg konstatere at stadet på Drøsselbjerg, der står på en solrig placering har en betydeligt længere 'arbejdsdag'.
Lørdag morgen fik jeg så høstet på Drøsselbjerg. Bitømmeren havde siddet i fra fredag eftermiddag. Opstablingsstadet gav 25 kg!! 17 tavler med nærmest 100% forseglede tavler. Jeg fodrede herefter med 5 kg sukkervand og satte Nassenheiderfordamper i bunden op ad yngeltavlerne.
![]() |
Travlhed ved foderspanden. Lecanødder og en malerpind gør det ud for redningsudstyr |
![]() |
Sådan ser en forseglet tavle ud. Mættet med honning klar til høst |
![]() |
Fasankokken (der lyder som ringetonen på min mobil) på jagt i haven. Vi sidder 3-4 m fra den på terrassen. |
I sidste uge inviterede Moesbi på biftur i Øst for Paradis i Aarhus. Vi så den italienske film, 'Miraklerne', der handler om en fattig italiensk familie der lever af biavl. En speciel og meget stemningsfuld film, http://paradisbio.dk/MovieDetails.aspx?movieId=7866
Ingen kommentarer:
Send en kommentar