søndag den 23. august 2015

myresyre og fodring

Jeg er næsten færdig med myresyrebehandlingen. Nassenheiderfordamperen kan ikke anvendes i kuglestadet, så her bruger jeg metoden med 60% myresyre i fire dage. Det samme gør jeg i de to aflæggere i overvintringsstaderne.

Kuglestade med myresyreklud 

Før myresyrebehandlingen er der fodret. Den røde aflægger har fået 2 kg og så tre kilo i fodertasken. Jeg har lagt en plastikpose i for at holde på sukkervandet og så de sædvanlige lecanødder og en pind til at kravke op ad.

Overvintringskasse med foderrum. De første to kilo sukkervand er væk.
På Drøsselbjerg venter jeg på at arbejderne får flyttet sukkervandet ud af de tavler, som der har været yngel i. I år skal det lykkes med at få overvintringstavlerne ud af cirkulation. Det er noget med at holde tungen lige i munden og time det hele. Nå, det kommer nok med erfaringen.
Årets høst blev på ialt 90 kg honning. Mere om det næste gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar