Logo, sne og kæmpebier

Fruen faldt over et morsomt logo på Frederiksberg hos en el-installatør. Med en fortid som elektriker og nuværende biavler kunne det jo være mit eget logo. Man kunne overveje en t-shirt....

Klar, parat, bi.......
De sidste par dage er temperaturen faldet og der falder lidt sne.
Som tidligere nævnt har en biavler, der er interesseret i kuglestadet, inspireret mig til at overveje, hvordan udfasningen af yngeltavler skal forgå. Det er lidt mere omstændeligt med de 'ukurante' cirkulære tavler i forskellige størrelser. Man kan ikke bare omplacere tavlerne og så bruge dem som honningtavler. Hvis der skal ske en udfasning som det er standard at gøre det i DK, kræver det et ekstra sæt ringe.
Nå, det er der tid til at researche og overveje nærmere.

Store tunge fnug lægger sig på staderne
I Forum for biavlere faldt jeg over en 57 min lang fantastisk film fra BBC FOUR fra 2008. En britisk biavler har været på besøg hos honningjægere i Nepal, 'Jimmy and the Wild Honey Hunters'.
Her er skønhed, drama og asiatiske kæmpebier i millionvis. Bierne har frithængende boer på klippefremspring. Honningen høstes af de lokale hængende på lange rebstiger.....

Kommentarer