kulde, droneyngel og førstehjælp

Den kolde periode har varet over en uge nu og bierne kan stort set ikke komme ud og flyve. De sidder inde og familien vokser støt. Dronningen skal helst holde æglægningen i gang og ikke begynde at få dårlige ideer. Torsdag gennemgik jeg staderne i skoven for foder. Der er nok. Alle tre stader har mere end to rammer med foder.
I kuglestadet er der virkelig mange bier.
I det sammenlagte stade var der stadig droner, der ikke var klækket. Faktisk var der droner på vej ud, men jeg valgte at 'fryse dem ned', ved at lade dem stå ude lidt.

Droneyngel på vej ud.
Lørdag kikkede jeg staderne på Drøsselbjerg igennem, og her var billedet det samme. Nok foder. Og her er bierne ude, så snart det er tørvejr. De har allerede samlet lidt i honningmagasinet.

Kulden har også påvirket humlerne, der har været næsten usynlige. En enkelt jordhumle har siddet i værkstedsvinduet i en uge og ventet på sol og i dag fik den så lidt sukkervand. Efter den havde taget føde til sig og hvilet sig lidt, begyndte der at komme liv i den. Efter en time lettede den og fløj igen.

Snablen godt ned i sukkervandet
En ny hjemmeside, Vi elsker honning er nu i luften. Her er opskrifter, oversigt over, hvor du kan købe honning og litteratur om bier og honning, m.m.

Kommentarer