Anders And & Co, slyngning, og guld

Torsdag kom særnummeret af Anders And & Co, som er lavet i samarbejde med Dansk Biavlerforening. Anledningen er foreningens 150 års jubilæum. En fantastisk ide og mulighed for at udbrede kendskab til bier og alt det der følger....
Mange gode artikler og historier, som kan skabe interesse for bierne og biavlen hos de mindste.
Vi har indkøbt til børnebørn.


Bierne på Drøsselbjerg har samlet 45 kg honning. Da det var 13 rammer pr stade, har de været lige flittige. Nogle af tavlerne havde meget fast honning, som næsten ikke var til at slynge ud. Honningen er mørk og næsten sirupsagtig i konsistensen.
Bierne i skoven havde samlet 51 kg på de tre stader. Kuglestadet leverede de 19 kg. Og de to trugstader gav 16 kg hver. Bedre end sidste år. Og jeg har ikke været grisk. Der er masser af honning tilbage i alle stader til en kold og våd periode.

Fruen skræller
De gyldne dråber er i år udsat for en ekstrafinmasket si, så vi får al vokssmulderet frasorteret, inden det kommer i den store tappespand.
Spidssi i funktion
Så amngler vi kun at gøre glas klar, så vi kan få hældt forårets produktion på glas. I år får honningen fra Drøsselbjerg sin egen etiket. Så er der ikke tvivl om, hvor honingen kommer fra. Jeg snakkede med bestyreren i LokalBrugsen i Kirke Stillinge. han er interesseret i at aftage honning. Det vender vi tilbage til

Forsigtig omrøring
Idag gennemgik jeg de to stader i Drøsselbjerg og fik løftet tavlerne med 'vinteryngel' op over dronningegitteret. Tom var med som 1. assistent. Han overvejer stadig at få bier til næste år.
Jeg har skiftet de tykke blå gummihandsker ud med engangshandsker. Det fungerer virkelig godt. Et sæt per stade og det er meget nemmere at mærke, hvad jeg rører ved.
Engangshandsker beskytter ikke mod bistik. Jeg fik et i tommel- og pegefinger på højre hånd.

100 stk 65 kr i Matas
I dag brugte jeg ikke røg. Det gik ok. De kommer mere op og kikker, men er stadig til at arbejde med.


Kommentarer