Røveri og honning på glas

Tirsdag aften, da jeg slog græs, opdagede jeg voldsom aktivitet ved et af trugstaderne. Mange bier ved flyvesprækken, men også summen rundt på bagside ved ventilationshullerne. Det blev ret hurtigt klart, at der var tale om røveri.
I alle stader står der spande med sukkervand, og måske har de høje temperaturer været med til at sprede duft af sukker lidt for langt væk?
Jeg indskrænkende flyvesprækken og tjekkede de andre stader. Også her var der heftig aktivitet. Så også her blev det gjort mere besværligt at røve og nemmere for familierne at forsvare sig.
Video herunder viser røveriet, (skal drejes 90 gr)


Trafikken foregår, så vidt jeg kan se, ikke mellem mine stader. Jeg har familien, der sværmede i maj mistænkt for at være synderne. De bor et sted i skoven og spejderbier har lokaliseret staderne.
Jeg er spændt på, hvor længe det vil vare og kan det varigt skade familierne?

Honningen fra Drøsselbjerg er nu på glas og klar til salg. Stadig meget flydende,

Honningen trækker lyse striber - krystaliseringen er i gang
Honningen fra skoven får lov at vente lidt længere, den er meget flydende og trækker ikke rigtig striber endnu.

Kommentarer

  1. Hej Ib
    Hvad er det, der gør honningen mere flydende?
    Er det en svag familie, der bliver røvet? Kan de ikke forsvare sig, eller har de selv taget nok af sukkervandet?
    kh tom

    SvarSlet
  2. Det går ud over alle tre familier. Derfor tror jeg det er fremmede røvere. Foranstaltningerne med smal flyvesprække og grene foran har ikke hjulpet. De skal flyttes mindst 2 km. Hm....
    Flydende honning har noget at gøre med, hvad bierne har trukket på og hvordan sukkersammensætnongen er i honningen. Som jeg har forstået det er der tre slags sukker, sukkarose, glukose og fruktose.

    SvarSlet

Send en kommentar