tirsdag den 25. juli 2017

Lavvande i nektarindsamling og aflægger på Drøsselbjerg

Familien i skoven er ved at genopbygge familien. En tavle er fyldt med forseglet yngel og rundlarver. Det er tydeligt, at familien er blevet mindre, og at den har været dronningefri i en periode. Der er stadiug mange droner.
Der er ikke meget nektar indsamlet og jeg kan være bekymret for om de kan klare sig. Om der er bier nok til at passe ynglen og samle nektar. 
De kommer ikke til at give honning en gang til i år.

I år må vi sætte vores lid til de tre familier på Drøsselbjerg. Men det blandede sommervejr giver ikke gode betingelser for indsamling af nektar.
Bierne har tilsyneladende været i hindbærrene.
Farvede cellelåg
For en uge siden lavede jeg en aflægger og de har nu ventet en uge på dronningen. Jeg fandt ingen dronningeceller og satte den nye dronning til.

Det kommer ikke til at tage et par dage for bierne at spise sig igennem foderet. De
Der er massivt angreb på foder udefra og de flokkes om dronningen i buret
Ikke alle bier er optaget af den nye dronning. Der skal også ryddes op (udrensning) og her har en bi samlet en død bi op i bunden og har nu fået den bakset helt op til kanten.

Det lykkes ikke at få den med op over kanten og de falder sammen ned. To forsøg mere, så opgiver den og flyver væk.

I morgen er det tid til bitømmer og trosdag høster jeg. Forventer ikke det store. Vi får se.

tirsdag den 4. juli 2017

Ny dronning x 2 og trugstader på Midtsjælland har det godt

Efter en periode på fem dage uden dronning tilsatte jeg en jomfrudronning til familien i skoven, d 16. juni. Kikkede hver dag efter dronningen - uden held. Og bierne er stadig lige sure. De mangler ikke mad og der er stadig mange droner.
Flere kik bragte ikke dronningen frem. Enten har de sure bier selv taget livet af hende eller også har hun ikke overlevet en parringsudflugt på disco.
D. 29. juni tilsatte jeg en befrugtet dronning og i aften er der tjek.

En ubefrugtet dronning i bur
Dagens tjek viste heldigvis en dronning i årets modefarve - gul. Bierne har overgivet sig. Nu bliver det spændende at se om der er ammebier nok til at opfostre yngel og passe på den.

En accepteret befrugtet dronning
Bonusbillede med en smuk rose og det nye opstablingsstade med den sure familie i baggrunden.



På Drøsselbjerg er alle tre familier i god vækst. Masser af yngel og indsamling af nektar går stille og roligt. Der er ikke meget at trække på. Sværmen er i god vækst. I familien, som blev ladt tilbage, har jeg ikke spottet en ny dronning, men der er masser af yngel i alle stadier, så hun er der. Jeg er ellers klar med den gule tusch.

Og så har jeg besøgt mine tidligere to østjyske vandrestader på Midtsjælland. De har det tilsyneladende rigtig godt. Tom passer og plejer familierne og de har givet ok med honning - 25 kg. De står lige op til hvidkløvermark.

Stader med læhegn flettet af pilemester Tom

Længe siden jeg har taget et billede af flyvesprækken på et trugstade.

Syn for sagen - læhegn