Så er forårshonningen høstet og i hus. De to stader på Drøsselbjerg gav i alt 80 kg (55 kg og 25 kg). Helt vildt. Sværmfamilien har selvfølgelig produceret mindre og her er dronningen, som jeg fandt for et par uger siden væk. Måske gået til under en parringsudflugt. Ingen æg og larver. Så der skal tilsættes en ny befrugtet dronning.
Jeg har været bekymret for hvor meget raps der er i honningen, om jeg kunne nå at få høstet inden den stivner. Det lykkedes.
 |
| Slyngen testes inden det går løs |
I skoven blev det til 40 kilo. Her er ikke raps, men der må være andre planter, der også indenholder meget glukose, da honningen fra skoven var mere sirupsagtig og svær at slynge ud. Det var vist i sidste øjeblik.
 |
| Honning klar til at blive slynget |
 |
| Et smukt og harmonisk billede af en fuldt forseglet tavle fra skoven |
Der er ikke den store forskel på farven på de to forårshonninger, selv om bierne har vidt forskelligt fødegrundlag. Spørgsmålet er, hvordan de udvikler sig over de næste dage mens de modnes i spandende.
 |
| Skovhonning til venstre og Drøsselbejrg til venstre |
I skoven er humlerne talrige, som de plejer at være. Flere slags og lige nu har de travlt i løgplanter, salvie, purløg og digitalis.
På Drøsselbjerg synes jeg der er færre humlebierne ende der plejer. Til gengæld er de solitære bier talrige og finder gode redesteder.
Måske kommer de frem, humlebierne, når lavendel blomstrer.
Kommentarer
Send en kommentar