Tre gange høst giver tre gange farver og smag....

Årets høst på 155 kg er nu på glas. En del er allerede spist eller foræret væk som gaver.
I år ramte jeg rigtig med tidspunkterne for at tage honning fra og det gav mulighed for tre omgange. Tre forskellige slags honning, fra juni, juli og august. Forskellig konsistens fra fast til flydende. Tre slags smag og fufte. Det skal blive spændende at smage sensommerhonningen, som dufter krydret.


Forår, sommer og sensommer
Det har generelt været en flot høst. Stadet i skoven har virkelig været indbringende i år og på Drøsselbjerg har bierne også været flittige. Ingen alvorlige uheld, udover familien der sværmede i maj. De fik en ny dronning og er nu i god gænge og klar til indvintring.


I år har jeg ikke fodret inden myresyrebehandlingen, da familierne har samlet rigeligt til de første uger.

Kommentarer