lørdag den 6. juli 2019

Ny dronning, mere biodiversitet og bier i Tjernobyl (Chernobyl)

Der kom en dronning med posten (fredeligebier.dk) og det er altid spændende, om hun accepteres af den nye familie.

Dronningen anes nede i højre hjørne
Efter en uge uden dronning, og hvor bierne så kan sætte nye dronningeceller tilsatte jeg den nye dronning. Først fjernede jeg fem dronningeceller og så kom den nye dronning ned i sin flyttekasse.

Dronning placeret
Efter en uge kikkede jeg tiol familien. Det er altid spændende om det lykkes ned at tilsætte den nye dronning: Det gik godt


Aarhus Universitet har udgivet en ny rapport om biodiversitet i Thy Nationalpark. En vurdering af honningbiernes påvirkning af de vilde bier. Jeg har endnu ikke læst rapporten, men der er tilsyneladende tale om modstridende konklussioner fra de to forskerhold ;-).

Katastrofen fra 1986, da reaktor 4 i Tjernobyl eksploderede er senest genoplivet i en tv-serie "Chernobyl" (findes på HBO Nordic). Kan anbefales. I den forbindelse er jeg stødt på Svetlana Aleksijevitj; "Bøn for Tjernobyl" (Nobelprisen i litteratur 2015). Den hviderussiske forfatter har interviewet hundredevis af mennesker berørt af ulykken.
En enkelt citat berørte mig dybt;



onsdag den 12. juni 2019

Zuure bier igen, tidselsommerfugl og brumbasser

Perioden med, at de sure bier var 'fredelige' og mere tavlefaste er ovre. Så nu har jeg endelig besluttet mig for at klemme dronningen (det gjorde jeg i går) og tilsætte en ny dronning om en uges tid.
Den sidste uges tid har de igen været trælse. Fruen blev stukket af en bi langt fra stadet og jeg har været ude for forfølgelse flere gange, hvor jeg bare har passeret. Og de kommer virkelig 'up in your face', når jeg kikker til dem.

På en gåtur i sidste uge konstaerede jeg at en strækning med kulsukker var fyldt med honning- og humlebier. Jeg må have nogle frø, til haven. Både god med nektar og pollen.
Honningbi på besøg i kulsukker

Vi har en invasion af tidselsommerfugle. De sidste par uger har der været mange og de er virkelig glade for sporebaldrian. 


Her gemmer sig tre sommerfugle
Og lys jordhumle har travlt i salvien og stenhumlen er særlig glad forlupin




fredag den 31. maj 2019

høst (77 kg) og første slyngning

Rapsen er afblomstret for en 10 dage siden og 29. maj høstede jeg. Så tidligt har jeg aldrig høstet før, men der var mange forseglede tavler. Jeg ved ikke, hvor meget bierne har været i rapsen, så man skal ikke vente for længe. Bitømmeren havde ikke gjort hele arbejdet (på et døgn), så de sidste bier måtte fejes i baljen. Selv de sure bier tog det pænt.


Dronningen i den lille familie er kommet godt i gang
Jeg høstede 49 tavler på de 2½ stade (24, 20 og 5). Da jeg var færdig med at høste og var ved at rydde op konsaterede jeg at der var en bi på indersiden af sløret. Ingen panik, rolig åbning af lynlåse og så af med hat og slør.
Bi på inderside af slør (fotograferet efter jeg tog jakke af :-)
Slyngningen var langsommelig i år. Sien stoppede hurtigt til. Vi var ikke opmærksomme på, at temperaturen i rummet var 14 gr og en del af honningen var ret moden og sej. Og lav vandprocent - ca 17. Næsten ikke til at slynge ud. Lidt varme hjalp på det.
Ny skrællegaffel. Effektiv, men mere tid med at rense voks af med en spartel
En glad biavler Tom skræller (34 tavler på to stader)
I alt gav de 49 tavler = 77,5 kg honning - de sure 38 kg, mellem 32 kg og den lille familie 7,5 kg. Jeg efterlod en del til bierne i alle tre stader.
Voksen er fjernet med pergamentpapir og første røring

Meget sej at røre og tror ikke det varer mange dage før honningen skal på glas.


onsdag den 22. maj 2019

Trækket er i fuld gang

Rapsen synger på sidste vers. Der er ikke mange blomster tilbage her omkring. Så første slyngning nærmer sig. Og det ser virkelig ud til at det bliver en god høst.


Jeg kikkede til bierne i går og de har virkelig haft travlt. Der var nærmest fyldt op i magasinerne med nektar og mange tavler er tæt på færdige med forsegling. Jeg satte et magasin på hver af de to produktionsfamilier. Og den lille familie er også kommet i gang og de fik også et magasin.

Det er tungt at løfte de øverste magasiner på
Jeg måtte i gang med at producere nye tavler og ilodde voks. Der er ved at være udsolgt på lageret.
De sidste dage har de to produktionsfamilier haft en stor klase af bier siddende udenpå stadet. Nærmest så der er lukket for flyvesprækken. Igår var vejret skidt, men alligevel sad en del bier ude. Har ellers tænkt det var varmen eller manglende plads. Eller værre endnu; tilløb til sværmtilsatnd.
Jeg har sat ekstra tavler i yngellejet, så dronningerne har plads til ny yngel.





tirsdag den 7. maj 2019

Vilde bier og honningbier og mine sure bier

I Weekendavisen er en rigtig god og nuanceret artikel om den standende fejde mellem forkæmperne for de vilde bier og biavlerne, https://www.weekendavisen.dk/2019-18/ideer/bi-mod-bi (desværre nu bag betalingsmur).
Personligt hælder jeg til forsigtighedsprincippet.

Trods kulden blomstrer laurbær-kirsebær og tiltrækker fortrinsvis vilde bier og enkelte honningbier.






Den ene af mine familier er meget sure. De betragter den del af haven, hvor staderne står som deres. Og i det hele taget er de nærgående og aggressive. Og stikker. Men samtidig er de er super pollen- og nektarsamlere.
Jeg havde egentlig besluttet mig for at klemme dronningen og så lægge familien sammen med den lille bugløbsfamilie. Men det er som om familien de sidste dage er faldet lidt til ro. Mere tavlefaste og ikke så aggressive, når man nærmer sig.
Jeg har tænkt på, om der kan være en sammenhæng til, at en god dronning ikke kun er befrugtet af en drone, men af flere. Kan det betyde, at der kan være 'generationer af bier' med forskellige gener og dermed adfærd? Bare en tanke.
Etårig sur dronning (rød prik)
Og et bonusfoto fra det nordlige Spanien. Et familiemedlem går Camino og sendte dette billede af bistader. Gad vide, hvordan de høster honningen.



mandag den 29. april 2019

Blomstrende frugttræer, frisk vand og masser af yngel

Lige nu blomstrer frugttræerne på skift. Smukke hvide blomsterskyer. For en uge siden blommen, nu pærer og om nogle dage æbletræer. Og her hos os står rapsen også i fuldt flor.



I blommen var der stor diversitet af bier. Honningbier og masse forskellige vilde bier deles om sagerne.
Mao trækket er i gang. Så er det med at være vågen.
Jeg har sat dronetavler til for nogle dage siden og de er allerede bygget ud og klar til æglægning. Jeg er begyndt at flytte tavler med forseglet yngel op over dronningegitter, så de kan komme ud af produktion, når ynglen er krøbet og cellerne er fyldt med honning.




Jeg har fået indrettet et lille vandanlæg til fornøjelse for bierne. De skal lige finde ud af at vandet på kuglen er for voldsomt. De  skal ned og sætte sig i karret, hvor der er nem adgang til vand.


De to familier er i virkelig god vækst. Jeg har allerede sat to magasiner på de to gode familier. Bugløbsfamilien kæmper for at overleve. Der er yngel, men ikke meget gang i sagerne.

Tavle med pollen og lidt nektar

Rød tvetand har virkelig haft gode betingelser efter den tørre sommer sidste år. Humlebierne er glade for den.



søndag den 14. april 2019

Biavl sidst i 1800 tallet



I forbindelse med et arrangement i den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening (Kalundborg) fik jeg anbefalet en egnsbeskrivelse (udgivet i 1921) fra området ved Halleby Å, der løber ud nord for Reersø. Her fortæller Karoline Graves om dagliglivet.


Bogen er på 237 sider og da jeg faldt over et afsnit om biavl måtte jeg selvfølgelig kikke nærmere på det. Jeg gætter på den fantastisk levende beskrivelse kan føres til bage til 1880'erne.

Hun skriver sådan:
Saa langt jeg kan huske tilbage, havde vi Bier i  mit hjem. Det var Kubestader, vi havde. En kube af halm var sat på et Lad, der var fastgjort paa en Pæl: Uden paa Kuben hængte man en hat af langhalm. Om Biavleren hed det i de tider: »snart rig, snart fattig«. Havde man overvintret en fire-fem Bistader, og disse gav tidlige Sværme, kunde Antallet af Stader jo være vokset betydeligt efter endt Sværmtid. Enhver Første-Sværm betragtede man som tjenlig til at staa til (at kunne overvintres), og kom Anden-Sværmen før Sct Hans-Dag, kunde den ogsaa, om Eftersommeren var god, overvintres. Dog det prøvede man sig frem med ved at løfte paa Kuben, naar Tiden naaedes, da de skulle tages op. Kunde Kuben med dens Indhold veje op til 1 Skp. Rug, var der ingen Fare ved Overvintringen. At fodre Bierne brugtes kun lidt: Man havde nogle ganske smalle trug, som kunde stikkes ind ad Flvvehullet, og som der hen ad Foraaret blev givet dem lidt Honning i; denne Honning var holdt tilbage til dette Brug. I Almindelighed maatte Bierne skøtte sig selv: det var blot i Sværmetiden, sidst i Maj, i Juni og først i Juli, der skulde passes paa dem, at de ikke »tog til Per Kræmmers Gevær«. I den Tid tog min Moder altid sin Middagssøvn paa Havegangen, som Bistaderne stod langs med, saa de fløj frem og tilbage lige over hende og en Gang imellem satte sig til Hvile paa hende; men hun forsikrede altid, at blot ikke man slog efter dem, gjorde de ikke noget, og jeg mindes da næsten heller aldrig, at der var nogen, der forulempede hende. Man vidste, at de snart vilde sværme, naar de om Aftenen begyndte at sætte ud, d.v.s. hænge sig i et stort Klynge under Flyvepind og Lad.
Sikken en Travlhed, der saa blev, naar der blev kom kommanderet til hastig Udrykning fra et af Staderne. Saa skulde man have en Kube fat, som i Forvejen skulde være omhyggeligt børstet af og udluftet, at ikke det mindste kryb eller den ringeste Smule mugne Lugt skulde hefte ved den; den skulde endvidere gnides indvendig med grønt Korn eller med Blomsten af Katost; at strø en Kende Sukker i den var heller ikke af Vejen. Et Lagen skulde man ligeledes have i Beredskab til at dække over Kuben, at Solen ikke skulde forulempe Bierne.
Nu stod man saa med spændt opmærksomhed, mens Sværmen bevægede sig ganske langsomt omkring i Haven for at se, hvor den vilde slaa sig ned; men man maatte være rede til at følge efter den, hvis den fik Nykker og fløj anden Steds hen; thi fik Sværmen Flyvegriller, var det ikke muligt at følge den ret langt; men det hed ogsaa, at naar man fulgte en Bisværm, maatte man uhindret færdes selv tværs over et Stykke Sæd, om de satte ind over det. Var de først ude af Øjesyn, havde man ingen Ret til dem mer, selvon man bag efter hørte, at nogen havde indfanget en Bisværm just i den Retning, ens Bier var fløjet. Naa, det hørte da heller ikke til det ganske almindelige, at de saadan stak af. I de fleste Tilfælde valgte de en Plads i Haven, men rigtig nok mangen Gang paa de mærkeligste Steder. Slog de sig til Ro og vilde ikke gaa ind, prøvede man at pirre lidt ved dem med Skarntyde eller andre ildelugtende Planter. Jeg husker en Gang, de havde taget Plads paa de alleryderste, Grene af et stort Kirsebærtræ, hvor det var helt umuligt at faa sat en Kube over. Vi maatte da save Grenene af og lade dem dumpe paa Gulvet med Biklyngen paa; da der var Kartofler underneden, blev Faldet ikke saa haardt, og de gik godt i Kuben, da vi satte den over. Engang havde de sat sig inde i Rugageren i en Vandfure. Her gik de ogsaa godt nok i Kuben men man kunde ikke flytte denne paa Plads, før det blev Aften, og forlade den kunde man heller ikke, da de godt kunde faa i Sinde at flyve ud igen. Det blev min Bestilling at holde Vagt ved dem hele den lange Sommereftermiddag, — vist nok den længste jeg nogen Sinde har oplevet. Undertiden kunde de straks gaa i Kuben, og saa med eet faa Nykker og flyve deres Vej; inden man vidste af det, havde  man da ikke en Bi i Kuben.


Skønt man ikke kendte til Bihuse, gav man dog undertiden Bierne mere Plads ved under Kuben at sætte en firkantet Kasse, hvor Hjørnerne var dækket, saa den indvendig fik Runding efter Kuben. Undertiden, om man syntes, de endnu manglede Plads, kunde der atter sættes en eller to Kasser under. Et saadant Stade kunde jo nok give adskillige Pund Honning, om man syntes, man havde andre Stader, som var gode nok til Overvintring, saa man vilde ofre det. Men ellers var det jo de seneste Sværme, der toges op. Man maatte dog altid regne med, at et af de Stader, man lod staa til, let kunde gaa ud (d. v. s. dø).
Det var en Begivenhed, naar Optagningen skulde finde Sted ; men der var alligevel en viss Vemod over dette Arbejde; jeg er viss paa, at det gjorde min Moder inderlig ondt, at hun for at faa Udbytte af dem var nødt til at dræbe disse flittige Smaadyr, hvis Virksomhed hun med Interesse fulgte Sommeren igennem. Vi Børn fik saaledes ikke Lov til at se, hvorledes hun bar sig ad med at dræbe den. En Del Honning lod man drive af ved at skrælle Honningtavlerne og lægge dem over et Fad; dette kaldtes raa Honning; bag efter kogte man Biværket og fik et mørkt, sirupsagtigt Stof, som man kaldte kogt Honning. Kunde man faa en to-tre Krukker fulde af Honning paa en Aarstid, hvor det var paa Hældingen med det, der var i Sulekarret, og hvor Koen var ved at blive gold, var det en kærkomnen Tilvækst i Spisekammeret. Ogsaa Mjød lavede Moder af Biværk: Om Julen og ved andre højtidelige Lejligheder fik vi et Glas Mjød.

lørdag den 30. marts 2019

Forårstjek, liv i familierne og sort oliebille

Jeg har nu tjekket de tre familier og de har rigeligt med foder. Familien med bugløb holder sig i live og i dag konstaterede jeg at der stadig er en dronning i familien. De har taget noget foder ned i tavlerne.
Der er forseglet yngel i de to af familierne. Kunne ikke konstateres i familien med bugløb.
Samtidig var det vejr til forårsrengøring. Der var ikke mange døde bier. Det har tydeligvis ikke været en hård vinter.

Skønne forseglede celler......

Fruen er hjemme og godt i gang

Stadet med bugløb. Bemærk æggene i cellerne!

Og så har vi en ny gæst ved staderne. Den sorte oliebille. Da jeg fik læst lidt om den måtte jeg lige synke en ekstra gang. Dens larver sætter sig på bierne, når de bestøver og bierne slæber så disse larver med hjem i stadet. Her sætter de sig på et æg i en åben celle og æder løs. Senere også af honningen. Lidt mere læsning gav dog den nuance, at oliebillens larve ikke kan overleve i bistader, men kun hos solitære bier. De har ellers nok at slås med.



fredag den 22. februar 2019

Bugløb....,Varmebehandling af varroa, Bi-ib's bier og 40404 besøg

Bugløb er åbenbart ikke sådan at bide skeer med. Har forsigtigt kikket til bierne nogle gange. De tager ikke foderet ned i de rene tavler, men futter rundt omkring ved foderspanden. Enkelte skider stadig og lugten er karakteristisk. Næppe en familie der overlever.

Biavlerforeningen tilbød for et par dage siden et webinar i varmebehandling af varroamider med den østrigske biavler, Wolfgang Wimmer og udvikler af et system til varmebehandling, www.varroa-controller.com
Foredraget er nu tilgængeligt  her https://www.youtube.com/watch?v=Vb5SkErMJAg&feature=youtu.be
Spændende viden og tilsyneladende virksom, men ikke økonomisk mulig for en biavler med 2-3 stader. Indtil videre tror jeg at "den sikre strategi" er fint for mig.



Jeg er åbenbart ikke den eneste biavler i Dk der hedder Ib.;-). Faldt over den her lokalt.


Og så har der været over 40.000 nysgerrige forbi og kikke på historier om bier og det uden om.
Håber nogen har haft fornøjelse og gavn af at kikke med.



Tidlig bi på besøg i erantis 20.2.

mandag den 11. februar 2019

Bugløb, sikke noget l...

For et par dage siden lettede jeg lige på låget på mine stader for at se, om der var liv.
Mit superstade lugtede grimt, da jeg åbnede. En sødlig kvalm lugt.
Det var der en grund til: Bugløb. I litteraturen nævnes varroatryk, forkert foder eller forstyrrelse som mulige årsager. Hm.... synes ikke det passer her. Bugløb kan afstedkomme diverse sygdomme og udslette familien, så jeg tænkte straks i løsningsforsøg: Nye kasser og jomfrutavler. Og så foder

Ud over det hele.....
Siden har jeg ventet på godt vejr, så jeg kunne i gangsætte et redningsforsøget af familien. Måske omsonst, men det skal prøves.
I dag var solen fremme og jeg kløede på. Der er ikke mange bier tilbage og jeg så ikke dronningen. Men måske gemte hun sig på en af de tavler jeg rystede bier af.

Overskidte tavler

og magasiner
 Efter den nu ret lille familie er fejet ned i et par friske magasiner fik de noget foder. Jeg varmede noget sukkervand op og stillede ud til dem. I morgen skal det vise sig om de har hentet det ned.

Døde bier i massevis
Bunden var dækket med døde bier. En overfladisk gennemrodning bragte ikke dronningen frem.

torsdag den 31. januar 2019

Så er der blommemjød - P'ibbernakker

Så kom dagen midt i januar, hvor vores mjød fra 2016 endelig kom på flaske. 2½ år har den stået og hygget sig i Peters kælder. Og den har været værd at vente på.

Brygmester Peter tapper de gyldne dråber på flaske

Opstilling af mjød til vores "Housecooling"
Helt klar uden tilsætning af kemikalier og med en sart strågul nuance i farven.


Smagen er meget fin. Skarp og med en smag af blomme godt gemt.
Det er ikke en simpel gibbernakker, men en fin 2016 p'ibbernakker :-)
!0 kg honning, 15 l vand og en portvinsgærkultur til at starte det hele. Tålmodighed belønnes.


torsdag den 10. januar 2019

Bier i januarluften og en uklog dispensation

4. januar så jeg de første bier på udflugt. Bier fra stadet som blev flyttet fra skoven i oktober var ude for at tjekke omgivelserne.
En solstråle på flyvesprækken og 6-7 gr. er nok til at lokke de mest ivrige ud. Ikke langt væk, men nok i luften til at få overblik over de nye omgivelser.



Og så en torskedum dispensation til neoniks til sukkerroer,