Vilde bier og honningbier og mine sure bier

I Weekendavisen er en rigtig god og nuanceret artikel om den standende fejde mellem forkæmperne for de vilde bier og biavlerne, https://www.weekendavisen.dk/2019-18/ideer/bi-mod-bi (desværre nu bag betalingsmur).
Personligt hælder jeg til forsigtighedsprincippet.

Trods kulden blomstrer laurbær-kirsebær og tiltrækker fortrinsvis vilde bier og enkelte honningbier.






Den ene af mine familier er meget sure. De betragter den del af haven, hvor staderne står som deres. Og i det hele taget er de nærgående og aggressive. Og stikker. Men samtidig er de er super pollen- og nektarsamlere.
Jeg havde egentlig besluttet mig for at klemme dronningen og så lægge familien sammen med den lille bugløbsfamilie. Men det er som om familien de sidste dage er faldet lidt til ro. Mere tavlefaste og ikke så aggressive, når man nærmer sig.
Jeg har tænkt på, om der kan være en sammenhæng til, at en god dronning ikke kun er befrugtet af en drone, men af flere. Kan det betyde, at der kan være 'generationer af bier' med forskellige gener og dermed adfærd? Bare en tanke.
Etårig sur dronning (rød prik)
Og et bonusfoto fra det nordlige Spanien. Et familiemedlem går Camino og sendte dette billede af bistader. Gad vide, hvordan de høster honningen.



Kommentarer