Da jeg kom hjem i dag, så der sådan ud foran stadet. Aldrig har jeg set så megen aktivitet.
 |
| Trafikkaos. Flyvesprækken er nærmest blokeret og der hænger virkelig mange bier i luften og venter. |
Solen skinnede, men alligevel. Det kan betyde, at en masse bier er klækket ,og at der er trængsel indenfor. Der lå igen en del døde bier lige udenfor stadet. Jeg konsulterede Hans-Jørgen og måtte i gang til aften med andet magasin og samtidig flyttede jeg lidt af ynglen op i første magasin. Alt sammen for at skaffe plads, så bierne ikke går i sværmning.
 |
| Tjekkede lige dronetavlen. De er i gang igen. |
Forklaring på et par fagtermer. Der findes to slags stader. Trugstade (som er de 'gammeldags'. Ofte som klinkbyggede træstader). Der kan være 17 tavler i bunden af stadet (truget). Efterhånden som bierne samler nektar og begynder honningproduktionen, sættes der magasiner ovenpå, med 7-8 tavler i hver. Der kan sættes op til fire magasiner på, hvis bierne er rigtig flittige. Så går det godt;)
 |
| Her står jeg med hænderne i 'truget'. Ved siden af de to magasiner med syv tavler i hver. Bemærk min nye bi-watch-taburet. |
Det moderne stade er det såkaldte opstablingsstade, som er lavet af styropor. En slags hårdt
presset flamingo. Her stabler man simpelthen kasser ovenpå hinanden, efterhånden som behov
opstår. Se de to stader her.
Og så findes der en guds velsignelse af forskellige tavlemål. Norsk, 12x10, 10x12, 12x12,
dadant, lavnormal, langstroth. Her er vi ude i det småreligiøse. Vores tavler er lavnormal.
Tavlerne gøres klar i løbet af vinteren med voks, hvor der er præget sekskanter i voksen.
Disse voks/kunsttavler bygger bierne så celler på.
Igår konstaterede jeg så, at taget på det stade som ikke er i brug endnu er ret mørt, så jeg måtte
i gang med lim og silikone.
i gang med lim og silikone.
 |
| Stade nr 2. Nymalet og klar til bier |
Forhåbentlig kan der komme gang i stade to i løbet af et par uger. Skal lige researche på de forskellige metoder til aflæggere og deling af bifamilie. Meget mere om det.
Tak til Bi-Ib for gode forklaringer på de tekniske termer. Nu et avls spørgsmål: kan man styre hvilke typer bier (arbejdere, droner, dronninger) der bliver produceret efter hvilke typer tavler man sætter i magasinerne som sættes i truget? Eller har bierne lidt indflydelse selv? M.a.o. er bi reproduktion en bi-ting eller en Ib-ting?
SvarSletDet ser du til at gå flyvende i fremdriften, stade 2 er på vej, the sky is the limit? Hvor mange stader er målet, i år?
Cellebygningen foregår i et kompliceret spil mellem dronningens feromoner (duftstoffer) og bifamiliens fysiske rammer. Bierne bygger i princippet kun en slags celler (defineret udfra prægningen i voksen) som bruges til æg, larver, pupper og senere honning. Hvis der er droneæg i cellen buler den ud (de er lidt større). Dronningecellerne lægger udenpå de andre celler og hænger som små lommer. Mere eller mindre synlige. Dronningen har en stor bagkrop, der skal rumme alle æggene mm.
SletAltså ren bi-ting.
Der, hvor der kan komme lidt ib-ting er ved dronetavlen. Her kan jeg tilsyneladende styre cellestørrelsen, således at bierne her bygger lidt større celler ( 1-2 mm) til dronerne. Jeg er på nuværende tidspunkt ikke klar over mekanikken.Jeg tænker to stader er målet i år. Men, lad os nu se, hvad de finder på den næste måned. Tre kunne jo også være sjovt.
Tak for forklaringen. Man skulle tro du havde været skolelærer ...
SletMed alt det der rumler om ulve i Jylland og sådan, kom jeg lige til at tænke på: Biavlerne må være glade for at der ikke er indvandret brun bjørn til Danmark?
Brun bjørn lyder ikke rart, med alle de planer jeg har lagt for salg og eksport af honning. Men jeg har en større bekymring omkring Christiani-Bjørne. De er svært glade for det søde.
Slet