Hvad trækker bierne på?


Prøvede at sidde ved stadet igen idag, for at lure, hvor bierne kommer fra, når de kommer hjem. Det er svært. Pludselig er de der  bare. En del har retning ind i skoven mod rapsmarken. Og nogle er begyndt at flyve op mod huset. Jeg tænkte straks, at de var igang med æbletræerne på den anden side af vejen, men jeg spottede kun en enkelt bi i en æbleblomst. Måske er det for vådt. Det har regnet det meste af dagen. Og de sidste dage med…..Ikke rigtig bivejr. 

Æbleblomster der springer ud de nærmeste dage
Der står en del hæg i nærheden af huset, måske har bierne været der. Og så er der kastanjerne nede ved vejen. De er ved at være i blomst.

To af æbletræerne er ikke sprunget helt ud . Har læst mig til at de er i superligaen, når vi snakker pollen og nektar.

Kommentarer