Jeg har de sidste par dage (igen, igen,....) forsøgt at komme lidt tættere på, hvor bierne flyver hen, når de forlader flyvebrættet. De kommer hjem med pollen i flere farver; gul, orange, lilla/sort, hvid..
Og forhåbentlig har andre bier honningmaven fyldt med nektar.
Har været rundt i skoven for at se, om der er lysninger, hvor der kunne være noget biguf. Igår var der ikke det store held. Fandt tidsler med humlebier, men ingen honningbier.
Idag afsøgte jeg så et engstykke på vestsiden af skoven. 500 m i fugleflugt fra staderne.
Her er masser af muse-vikke (billede herunder), tidsler og hvidkløver. Tre gode trækkilder.
Og et flot blomstrende lindetræ.
|
Humlebi med pollenbukser i muse-vikke-blomst |
Hvad der umiddelbart kunne ligne et fyldt spisekammer. Er der så bier? Næe....., masser af humlebier i flere afskygninger.
|
Albino-humlebi på spil i hvidkløveren |
Og i lindetræet en del hvepse.
|
Hveps tager for sig af retterne i lindeblomst |
Men skulle hvepsene så ikke holde sig til linden. Det gør de ikke.
|
Hveps (lidt uskarp, men ikke til at tage fejl af) på vej ind i grønt stade |
Et par hvepse forsøgte sig i dag i det grønne stade. Dumt, de kom lige så hurtigt ud som de kom ind. Her er masser af vagtbier.
Den sidste aflægger i gult stade er mere sårbar. Her har jeg ikke set dem. Endnu.
Hen under aften traf jeg så en bi lige udenfor stadet i hvidkløveren. Sjældent syn. Den virkede sløv og dorsk. Tænker den måske var i gang med sit sidste måltid. Virkede ikke som en flittig trækbi.
|
Træt bi |
Bierne flyver tilsyneladende deres egne veje.
Kommentarer
Send en kommentar