Anden honninghøst - 6 kg skovhonning

Fredag isatte jeg min selvkonstruerede bitømmer i trugstadet. Havde tænkt den skulle sidde til søndag morgen, men da DMI lovede regnvejr søndag tag jeg honning fra lørdag aften. Jeg havde gjort en 5 kg spand med Bifor-sukkervand klar, som blev sat bagerst i trugstadet.


Lørdag aften så honningmagasinet sådan ud. To-tre bier på hver tavle. På den hvide plade i bunden kan bitømmeren anes (rund plastikdims der forhindrer bierne at komme op, når de først har været nedenunder.
Syv tavler kunne det blive til. De fleste uden ret mange forseglede celler. Men tændstikprøven godtgjorde, at tavlerne alligevel kunne komme med til slyngning. Måske skal vi udtørre honningen lidt. For en sikkerheds skyld.

Da Lotte havde taget den firhjulede for at returnere barbebarn til hovedstaden måtte Viragoen holde for som transportmiddel.


Klar til afgang med bagsæde afmonteret og honningboks fastspændt og honningspand bagerst. På hjemturen byttede de plads. Honningspand forsvarligt fastspændt med de gyldne dråber fik plads bag mig.

Regnvejret kom (især hjemturen var våd;-), men det lykkedes at bringe honningtavler sikkert til og fra slyngemesteren i Stjær.


6 kg gylden honning på vej gennem sien
Svends honning var noget mørkere end min. Og han havde også lidt mere i spanden. Godt 30 kg på to stader.


Svend skarber forsegling af sin egen mørke sommerhonning. Fantastisk farve. Noget af honningen kunne næsten ikke slynges ud af cellerne. Meget sej og sirupsagtig.
Vores 6 kg honning er nu kommet på tappespanden og skal hvile de kommende uger, indtil vi hælder på glas.
Tak til bierne for en samlet høst i 2014 på 16,6 kg. Fantastisk.

Kommentarer

Send en kommentar