Myresyre stinker og droneslaget

Igår begyndte myresyrebehandlingen af de tre familier. Engangs-karklude lægges ovenpå tavlerne og så 20 ml 60% myresyre i fire dage. Myresyre er et led i den årlige bekæmpelse af varroamiden. Behandlingen gentages i december og marts. Bierne synes ikke det er sjovt. De summer ikke, de brummer misfornøjet. I det grønne stade valgte en gruppe bier at trække lidt frisk luft udenfor på landingsbrættet.


Myresyre på karklude og folie henover, så det er nogenlunde tæt
Det sidste stykke tid har bierne ikke bygget droneceller. Kun celler til de flittige arbejderbier. De forbereder sig på vinterhi. Dronerne er væk. Den hidsige summen er forstummet. Desværre overværede jeg ikke droneslaget i år, hvor arbejderbierne jager dronerne på porten. Måske næste år.

Kommentarer