Nassenheiderfordamper, fodring og ny aflægger

Sidste år brugte jeg varroa-behandlingsmetoden 'fri myresyre', hvor der fx lægges en engangsklud på bærelisterne og så sprøjtes der 20 ml myresyre på hver dag i fire dage. Min erfaring sidste år var, at det nærmest tog livet af en af familierne. Det er svært at styre fordampningen.
I år bruger jeg Nassenheiderfordampere og håber det er mere skånsomt.

Fordamperen på plads op ad første yngeltavle
Idag konstaterede jeg at der lå en del døde bier udenfor stadet, men det er forventeligt. Det er altid spændende om dronningen kan overlev sådan en behandling. Inden bierne får myresyrebehandling er de fodret med 5 kg 60% sukkervand (selvlavet).

5 kg foderspand på plads i bunden af trugstadet. Den blev tømt i løbet af et døgn.
Tømt foderspand med døde bier der har slidt sig ihjel - bemærk de ramponerede vinger
For en uge siden konstaterede jeg, at der var to dronninger i det røde stade. Jeg besluttede at investere i et overvintringsstade og lave en aflægger mere.  Jeg flyttede de seks tavler fra magasinet over i aflæggeren og rystede lidt ekstra bier over. To tavler med yngel et par tavler med pollen og foder og et par fyldte fodertavler.

Overvintringskassen klar med de seks tavler
Jeg benytter chancen til at flytte stadet over på den anden side af huset. Jeg lukker flyvesprækken af og lukker først op om tre dage. Så vil det vise sig om bierne er med på den nye placering.

Spnd med de 11 kg velduftende honning. Gylden og meget flydende
Baggrunden for at flytte stadet er at der er for lidt sol, hvor staderne står. Resten flyttes til vinter.


Kommentarer