Usual suspect, to dronninger set, større insekthotel
Hent link
Facebook
X
Pinterest
Mail
Andre apps
For et par uger siden opdagede jeg, at der havde været en mus på spil i overvintringsstadet. Lørdag kunne jeg så konstatere, at musen stadig forsynede sig. Der var spist af en tavle mere. Det er egentlig imod mine principper at sætte musefælder op udenfor, men omvendt kan bierne åbenbart ikke selv ordne musen. Allerede søndag morgen var der bid.
Mus i fælden med bevismateriale (hvidt flamingo-smuller)
Tom var forbi for at teste sit alarmberedskab i forhold til bier. Han overvejer biavl, men er ikke sikker på sine reaktioner. Vi kikkede begge stader igennem. Han klarede det fint og vi fik set dronninger i begge stader på Drøsselbjerg. Jeg har meget velopdragne bier;-)
Tom forklædt som biavler
Der er stadig masser af foder, lidt forseglet yngel og larver. Ikke voldsomt meget yngel, men de er i gang. Især familien i opstablingsstadet er stor. De har siddet på 20 tavler og det har tilsyneladende bekommet dem vel.
I næste uge skal staderne i skoven tjekkes. Tog et par tavler med foder med hjem. Torsdag fodrede jeg bierne i kuglen med en halv pakke apifonda mere.
Dronningen i det gule opstablingstade med følge
Og så er der for alvor kommet gang i pollenindsamlingen. Der samles lysegul, gul og oggerfarvet pollen. Trafikken er tæt.
Og så blomstrer vinca med små lilla blomster, men de besøges ikke af bier så vidt jeg har set.
Mørk jordhumle er også ude nu for at finde egnet bosted til familien. Ville også gerne have bygget en kasse til en, men det må blive næste år. Den klarer sig nok.
Mørk jordhumle på besøg i viol
Og så er mit eget insekthotel blevet færdig. Efter mange overvejelser om placering endte vi med at sætte det på brændestablen. Tæt på forskellige fødekilder. Det bliverspændende at se om der flytter nogen ind på hotellet.
Kommentarer
Send en kommentar