Nye ringe, dronningetjek, blomster-plæne og en afvist humlebi
Hent link
Facebook
X
Pinterest
Mail
Andre apps
Så kom varerne fra Tyskland. En holder til ringene, når jeg arbejder med dem. Smukt håndarbejde og tilpasset til ringene. Der kan sidde seks ringe i holderen. Nu bliver det muligt at lave mere systematiske gennemgang af yngellejet, uden at være bange for om ringene står og vælter i mine interimistiske opstillinger.
Holderen er fyldt med 6 ringe og det er nu muligt at arbejde roligt
Masser af forseglet yngel
Og så var der et sæt nye ringe i pakken. Planen er, hvis der er en dronning og jeg kan finde hende, at skifte halvdelen af yngellejet op i et par magasiner ovenpå kuglen. Og så om en uges tid løfte den anden halvdel op. På den måde får jeg tavlerne skiftet i yngellejet.
Onsdag var jeg alle ringe igennem to gange og der blev ikke brug for ringene. Kunne ikke finde dronningen.
Smukt udført præcisionsarbejde - en ringholder!
Jeg har tilvirket en bitømmer-plade, så ringene kan sidde i den. De fylder den ene halvdel af to magasiner og tanken er, at jeg fylder op med almindelige tavler i begge magasiner.
Seks ringe på plads i timømmerplade
Via Twitter og Dave Goulson faldt jeg over en englænder http://www.grassfreelawns.co.uk/ som forsøger at lave græsplæner uden græs, men med lavtvoksende blomster, som også er bivenlige. Der er ikke en enkelt nem opskrift, men en spændende tanke til inspiration.
Mandag var det 'store-humlebi-eftermiddag. Jeg talte over 70 humlebier rundt om på de forskellige blomster i haven. Enkelte af dem forsøger altid at komme ind og hilse på bierne i staderne. Her tager en vagtbi affære og 'skubber' humlebien væk.
Kommentarer
Send en kommentar