Nu er der ved at komme gang i trækket. En hel dag med sol og luften er tyk af bier foran de tre stader. De kommer med pollen og nektar og der er også travlt ved vandhullet.
I overvintringsstadet er der trangt med pladsen. Vi har sat det til salg og jeg håber der hurtigt kommer en køber. De trænger til mere plads.
I løbet af dagen overvejede jeg om det er tid til at udvide med første magasin.Det blev enden på det. Et magasin og dronetavle i hver produktionsfamilie. Kikkede til dem ud på aftenen. De er livlige og bierne sidder tæt.
To stader i morgensol med magasiner og vinterstadet - inden bierne vågner |
Og så er der gang i de vilde bier også. Humlebier og solitære bier summer om de varme steder og er på udkik efter redesteder. Insekthotellet har også haft besøg Der har været gang i æglægningen.
De første overvintrede larver fra sidste år, må være på vej ud.
Og så er det snart tid til at kikke på eksperimentet i skoven - sammenlægningen af de to familier - overlevede dronningen?
Kommentarer
Send en kommentar