Sværm på Drøsselbjerg, vilde bier og højhus i skoven
Hent link
Facebook
X
Pinterest
Mail
Andre apps
Fredag eftermiddag blev vi ringet op af en nabo på Drøsselbjerg, der fortalte at luften over vores have var fuld af bier. Speederen i bund og afsted, mens vi tænkte over mulighederne. Hvor har de sat sig, kan vi få fat i dem og har vi noget de kan bo i?
Det skulle vise sig at de havde sat sig i æbletræet 10 m fra stadet. Et fantastisk syn. Noget af det første jeg bemærkede var at der var en meget stor sværm og så en lille lidt længere nede i træet. Senere erfarede jeg at der også var en helt nede ved jorden.
Nå, finde papkasse, stige dragt osv. Lidt bekymret for om missionen ville lykkes. Og, hvad med bolig? jeg gjorde vinterstadet klar med 6 kunsttavler. En rampe og eller i gang.
Hovedsværmen og den lille 'bisværm'....
Jeg kom op at stå på et par grene i æbletræet og bevæbnet med økse til at dunke på grene og papkassen i den anden hånd gik jeg i gang. Det var ikke så svært at få den store sværm i kassen. Den blev nu lagt over foran vinterstadet. Jeg rystede ud på rampen og bierne begyndte at vandre ind i stadet. Imens fandt jeg en flamingokasse til at samle de to andre sværme i og ryste af på rampen. Det skulle vise sig, at jeg måtte hen og ryste et par gange mere. Bierne blev ved med at samle sig, der hvor dronningen havde siddet.
Den store sværm tæt på
Jeg kunne godt se på antallet af bier, at de umuligt kunne være i vinterstadet. Jeg fik så fat i Arne, som jeg har solgt bifamilier til de sidste par år. Han ville gerne lån mig en bund og et magasin. Jeg havde selv et magasin at sætte ovenpå.
Da jeg kikkede i vintersatdet kl halvni om aftenen var det tomt igen. Ok, dronningen var tilsyneladende ikke kommet med ind. Jeg rystede nu alle bierne fra papkassen ud på rampen og så startede masseindvandringen til det nye stade.
Jeg måtte gafle lidt tavler, da jeg kikkede til dem næste morgen. De sad på 12 tavler og havde bygget eller i løbet af natten. Men der var bier overalt. I løbet af lørdagen fik jeg lånt nogle tavler af Tom, så de andre familier ikke får pladsmangel.
Jeg konstaterede lørdag aften, at dronningen var inde og indtil videre på operationen siges, at være lykkedes. De sidder nu på 20 tavler og om en uge kan de få flere.
I den anden familie, den mindste, fandt jeg dronningen. Og i den store familie fandt jeg ingen dronning, men 5-6 dronningeceller forseglet. Og i øvrigt masser af larver og forseglet yngel.
Dronningecelle midt på tavle
Og så er insekthotellet et tilløbsstykke i år. 25-30 bier har foreløbig fyldt kanaler ud med æg og foder og har forseglet indgangen. Lover godt.
Få ledige pladser på Insekthotel Drøsselbjerg
I skoven ser det mod forventning også fornuftigt ud. Jeg har udvidet med et magasin mere. Og vi er nu oppe i højhus. Jeg så dronningen og også rimeligt med plads til æg.
Kommentarer
Send en kommentar