Efter en periode på fem dage uden dronning tilsatte jeg en jomfrudronning til familien i skoven, d 16. juni. Kikkede hver dag efter dronningen - uden held. Og bierne er stadig lige sure. De mangler ikke mad og der er stadig mange droner.
Flere kik bragte ikke dronningen frem. Enten har de sure bier selv taget livet af hende eller også har hun ikke overlevet en parringsudflugt på disco.
D. 29. juni tilsatte jeg en befrugtet dronning og i aften er der tjek.
|
En ubefrugtet dronning i bur |
Dagens tjek viste heldigvis en dronning i årets modefarve - gul. Bierne har overgivet sig. Nu bliver det spændende at se om der er ammebier nok til at opfostre yngel og passe på den.
|
En accepteret befrugtet dronning |
Bonusbillede med en smuk rose og det nye opstablingsstade med den sure familie i baggrunden.
På Drøsselbjerg er alle tre familier i god vækst. Masser af yngel og indsamling af nektar går stille og roligt. Der er ikke meget at trække på. Sværmen er i god vækst. I familien, som blev ladt tilbage, har jeg ikke spottet en ny dronning, men der er masser af yngel i alle stadier, så hun er der. Jeg er ellers klar med den gule tusch.
Og så har jeg besøgt mine tidligere to østjyske vandrestader på Midtsjælland. De har det tilsyneladende rigtig godt. Tom passer og plejer familierne og de har givet ok med honning - 25 kg. De står lige op til hvidkløvermark.
|
Stader med læhegn flettet af pilemester Tom |
|
Længe siden jeg har taget et billede af flyvesprækken på et trugstade. |
|
Syn for sagen - læhegn |
Kommentarer
Send en kommentar