Forsvundet dronning og ny slyngning

De sidste par uger har jeg ikke set noget til den nye dronning. Meget mærkeligt. Og synes heller ikke der var æg. Lørdag, da jeg satte bitømmer på tjekkede jeg igen. Ingen dronning, men dog æg.
Så, hun spænder forventningerne.....

Søndag var dagen for juli-slyngningen. Det blev til 32 kg på de 2½ stade. Nogenlunde samme fordeling som sidst.
Biavler Tom, som jeg slynger med havde 17 kg på sine to familier. Han bor "helt ude på landet". Godt nok med en stor have med mange gode træer og blomster, men ellers er det grøn ørken. Der er stort set ikke noget bierne kan lave forråd på. De kan næsten kun hente, hvad de skal bruge selv for at holde familien i live.
Jeg tror måske jeg kan høste en gang sensommerhonning senere i august.
Vi får se.
Og så synes jeg virkelig, at sien er tidsrøveren, når vi slynger. Vi havde en god temperatur i slyngerummet og det viste sig, at vandprocenten holdt sig omkring 18,5. Men alligevel stopper den fine si til med voks, og vi måtte tage en si mere i brug for at 'holde tempo'.
Her mangler vi den gode ide til en bedre løsning.

Gamespoileren - sien

De gyldne dråber




Kommentarer