Den sidste uges tid, har det været tydeligt, at den store familie var i sværmtilstand. Sværmceller i bunden af flere tavler. Jeg har sørget for rigelig plads til æglægning, men familien har åbenbart været så livskraftig, at den bare måtte dele sig. Uanset. Jeg har klemt nogle stykker, men ikke alle, da familien jo skal have en ny dronning.
Jeg har ventet i spænding.
I løbet af formiddagen kunne man fornemme, at der var mange bier i luften foran stadet. Det kunne være i dag. Ikke en sværm, men bare mange bier. Og så midt på dagen var luften foran stadet fuld af bier. Sum, sum......
|
Sværmen bevæger sig rundt i luften over stadet |
For to år siden sad de i æbletræet 10 m fra stadet, men de sværmer ikke rigtig den vej. Efter nogle minutter begynder sværmen at bevæge sig ud over vejen. Væk fra vores have.
De bliver ude over vejen. Der kommer et par biler forbi i langsom fart, men sværmen bliver hængende over vejen.
|
Sværmen er ved at falde til ro i busk i kanten af vores have.
|
Jeg får rigget et tomt magasin til med vokstavler, for at tiltrække bierne. Enkelte nysgerrige fltver tæt på kassen. Men sværmen har besluttet sig.
|
Sværm i busk med kasse klar nedenunder |
Jeg har fået bidragt på og da sværmen sidder 1,5 over jorden og jeg kan få magasinet ind under busken beslutter jeg mig for at ryste dem direkte ned i magasinet (et tomt magasin ovenpå magasin med tavler.
|
Efter rysteturen sidder en klynge tilbage |
Bierne lader sig ryste ned i magasinet. En del er i luften og sætter sig i gen på grenen.
Da jeg bærer de to magasiner ind på deres nye plads ser jeg dronningen kravle ned af siden på magasinet. Hurra, missionen er lykkedes. I morgen får de en fodertavle.
|
På det 'forladte' stade sidder stadig mange bier udenfor
|
Jeg tjekker familien lidt senere, for at se om der stadig er dronningeceller. Der er et par stykker og familien virker stadig stor.
|
En allerede ombejlet dronning ;-) |
En dramatisk, men også stor naturoplevelse. Så glad for at jeg var hjemme og kunne følge bierne.
Forhåbentlig bliver to til tre familier ;-))
|
Sværmen bor længst til højre |
Jeg har kikket mine gamle blogindlæg igennem. Og det er altid omkring dette tidspunkt, mellem 22. og 27. maj, at bierne sværmer.
Kommentarer
Send en kommentar