En sværm mere og en holder

Høj sol og midt på dagen. Jeg var i gang med at flise nogle grene, da fruen pludselig udbryder; "Kan du høre det". Det kunne jeg ikke, men da jeg vendte mig om, kunne jeg se det; en sværm til.
Samme stade. Denne gang satte sværmen sig i nogle buske hos naboen. En meter over jorden, men fordelt i flere små grupper.



Stor var min undren. Dagen før havde jeg tjekket familien og der var forseglede dronningeceller. Men der må jo have været en jomfrudronning. Denne gang var sværmen mindre og flyttede sig kun over en hæk ganske få meter.
Jeg havde et tomt magasin mere og brugte en bitømmer som bund. Planen var at hælde dem i min lille aflægger med plads til seks tavler. Men jeg tror ikke den sværemnde jomfrudronning kom med hjem. I hvertfald endte jeg med at hælde bierne oveni den tidligere sværmende familie. Her flere gange tjekket for en ubefrugtet dronning, men der er ikke nogen.



Lige efter sværmen er gået ser dat afsværmede stade sådan ud: Fuldstændig pakket ind i bier. Efter et par timer er de kravlet ind igen.
Har fjernet et par yngeltavler fra dette stade og sat dem i sværmfamilien og rystet et par tavler med ammebier ned i også. Håber det kan dæmpe sværmtrangen.



Efter alle disse år som biavler er jeg nu nået frem til at en holder til tavlerne er virkelig praktisk. Den er jeg glad for.

Holder til tavler

Kommentarer

  1. Mange tak for din informative side. Holderen til tavler er en rigtig praktisk ide, mange tak for at du deler den!

    SvarSlet

Send en kommentar