torsdag den 22. maj 2014

Mere sværmeri

Sværmhistorien på Ådalen fik en foreløbig slutning i morges. Det lykkedes for Svend at skære grenen ned og indfange sværmen i halmkuben. Han har så efterfølgende 'hældt' sværmen i et nyt stade. Så må vi se om de finder sig tilpas. Imens er resten af den gamle sværm formentlig optaget af at producere en ny dronning.

Vi tager lige en sværmhistorie til. Min gode ven Sven fra København har sendt denne historie;  
"Engang jeg kørte fra Ville Heises Behandlingshjem i Allerød, hvor jeg også boede i en studie-praktikperiode, kørte jeg på rød Vespa, med en kvindelig medstuderende bag på, hjem fra en tur til Ulstrup. Jeg havde grøn loden frakke på.
Og kørte ind i en bisværm.
Og de satte sig alle sammen i min lodenfrakke. Over det hele.
Og Doris beroligede mig, mens hun prøvede at få bierne forsigtigt af.
Henføres under oplevelser man aldrig glemmer.
Har senere fundet ud af, at bier der sværmer ikke er aggressive.
De tømmer boet inden de sværmer, - og er tunge og mætte."

Så må brombassen jo passe æbletræerne
Var ovre ved æbletræerne og kikke igen idag. Ingen bier. Og nu er æbletræerne ved at afblomstre. Bierne må have fundet andre gode nektar og pollenkilder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar