onsdag den 22. maj 2019

Trækket er i fuld gang

Rapsen synger på sidste vers. Der er ikke mange blomster tilbage her omkring. Så første slyngning nærmer sig. Og det ser virkelig ud til at det bliver en god høst.


Jeg kikkede til bierne i går og de har virkelig haft travlt. Der var nærmest fyldt op i magasinerne med nektar og mange tavler er tæt på færdige med forsegling. Jeg satte et magasin på hver af de to produktionsfamilier. Og den lille familie er også kommet i gang og de fik også et magasin.

Det er tungt at løfte de øverste magasiner på
Jeg måtte i gang med at producere nye tavler og ilodde voks. Der er ved at være udsolgt på lageret.
De sidste dage har de to produktionsfamilier haft en stor klase af bier siddende udenpå stadet. Nærmest så der er lukket for flyvesprækken. Igår var vejret skidt, men alligevel sad en del bier ude. Har ellers tænkt det var varmen eller manglende plads. Eller værre endnu; tilløb til sværmtilsatnd.
Jeg har sat ekstra tavler i yngellejet, så dronningerne har plads til ny yngel.





tirsdag den 7. maj 2019

Vilde bier og honningbier og mine sure bier

I Weekendavisen er en rigtig god og nuanceret artikel om den standende fejde mellem forkæmperne for de vilde bier og biavlerne, https://www.weekendavisen.dk/2019-18/ideer/bi-mod-bi (desværre nu bag betalingsmur).
Personligt hælder jeg til forsigtighedsprincippet.

Trods kulden blomstrer laurbær-kirsebær og tiltrækker fortrinsvis vilde bier og enkelte honningbier.






Den ene af mine familier er meget sure. De betragter den del af haven, hvor staderne står som deres. Og i det hele taget er de nærgående og aggressive. Og stikker. Men samtidig er de er super pollen- og nektarsamlere.
Jeg havde egentlig besluttet mig for at klemme dronningen og så lægge familien sammen med den lille bugløbsfamilie. Men det er som om familien de sidste dage er faldet lidt til ro. Mere tavlefaste og ikke så aggressive, når man nærmer sig.
Jeg har tænkt på, om der kan være en sammenhæng til, at en god dronning ikke kun er befrugtet af en drone, men af flere. Kan det betyde, at der kan være 'generationer af bier' med forskellige gener og dermed adfærd? Bare en tanke.
Etårig sur dronning (rød prik)
Og et bonusfoto fra det nordlige Spanien. Et familiemedlem går Camino og sendte dette billede af bistader. Gad vide, hvordan de høster honningen.



mandag den 29. april 2019

Blomstrende frugttræer, frisk vand og masser af yngel

Lige nu blomstrer frugttræerne på skift. Smukke hvide blomsterskyer. For en uge siden blommen, nu pærer og om nogle dage æbletræer. Og her hos os står rapsen også i fuldt flor.



I blommen var der stor diversitet af bier. Honningbier og masse forskellige vilde bier deles om sagerne.
Mao trækket er i gang. Så er det med at være vågen.
Jeg har sat dronetavler til for nogle dage siden og de er allerede bygget ud og klar til æglægning. Jeg er begyndt at flytte tavler med forseglet yngel op over dronningegitter, så de kan komme ud af produktion, når ynglen er krøbet og cellerne er fyldt med honning.




Jeg har fået indrettet et lille vandanlæg til fornøjelse for bierne. De skal lige finde ud af at vandet på kuglen er for voldsomt. De  skal ned og sætte sig i karret, hvor der er nem adgang til vand.


De to familier er i virkelig god vækst. Jeg har allerede sat to magasiner på de to gode familier. Bugløbsfamilien kæmper for at overleve. Der er yngel, men ikke meget gang i sagerne.

Tavle med pollen og lidt nektar

Rød tvetand har virkelig haft gode betingelser efter den tørre sommer sidste år. Humlebierne er glade for den.



søndag den 14. april 2019

Biavl sidst i 1800 tallet



I forbindelse med et arrangement i den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening (Kalundborg) fik jeg anbefalet en egnsbeskrivelse (udgivet i 1921) fra området ved Halleby Å, der løber ud nord for Reersø. Her fortæller Karoline Graves om dagliglivet.


Bogen er på 237 sider og da jeg faldt over et afsnit om biavl måtte jeg selvfølgelig kikke nærmere på det. Jeg gætter på den fantastisk levende beskrivelse kan føres til bage til 1880'erne.

Hun skriver sådan:
Saa langt jeg kan huske tilbage, havde vi Bier i  mit hjem. Det var Kubestader, vi havde. En kube af halm var sat på et Lad, der var fastgjort paa en Pæl: Uden paa Kuben hængte man en hat af langhalm. Om Biavleren hed det i de tider: »snart rig, snart fattig«. Havde man overvintret en fire-fem Bistader, og disse gav tidlige Sværme, kunde Antallet af Stader jo være vokset betydeligt efter endt Sværmtid. Enhver Første-Sværm betragtede man som tjenlig til at staa til (at kunne overvintres), og kom Anden-Sværmen før Sct Hans-Dag, kunde den ogsaa, om Eftersommeren var god, overvintres. Dog det prøvede man sig frem med ved at løfte paa Kuben, naar Tiden naaedes, da de skulle tages op. Kunde Kuben med dens Indhold veje op til 1 Skp. Rug, var der ingen Fare ved Overvintringen. At fodre Bierne brugtes kun lidt: Man havde nogle ganske smalle trug, som kunde stikkes ind ad Flvvehullet, og som der hen ad Foraaret blev givet dem lidt Honning i; denne Honning var holdt tilbage til dette Brug. I Almindelighed maatte Bierne skøtte sig selv: det var blot i Sværmetiden, sidst i Maj, i Juni og først i Juli, der skulde passes paa dem, at de ikke »tog til Per Kræmmers Gevær«. I den Tid tog min Moder altid sin Middagssøvn paa Havegangen, som Bistaderne stod langs med, saa de fløj frem og tilbage lige over hende og en Gang imellem satte sig til Hvile paa hende; men hun forsikrede altid, at blot ikke man slog efter dem, gjorde de ikke noget, og jeg mindes da næsten heller aldrig, at der var nogen, der forulempede hende. Man vidste, at de snart vilde sværme, naar de om Aftenen begyndte at sætte ud, d.v.s. hænge sig i et stort Klynge under Flyvepind og Lad.
Sikken en Travlhed, der saa blev, naar der blev kom kommanderet til hastig Udrykning fra et af Staderne. Saa skulde man have en Kube fat, som i Forvejen skulde være omhyggeligt børstet af og udluftet, at ikke det mindste kryb eller den ringeste Smule mugne Lugt skulde hefte ved den; den skulde endvidere gnides indvendig med grønt Korn eller med Blomsten af Katost; at strø en Kende Sukker i den var heller ikke af Vejen. Et Lagen skulde man ligeledes have i Beredskab til at dække over Kuben, at Solen ikke skulde forulempe Bierne.
Nu stod man saa med spændt opmærksomhed, mens Sværmen bevægede sig ganske langsomt omkring i Haven for at se, hvor den vilde slaa sig ned; men man maatte være rede til at følge efter den, hvis den fik Nykker og fløj anden Steds hen; thi fik Sværmen Flyvegriller, var det ikke muligt at følge den ret langt; men det hed ogsaa, at naar man fulgte en Bisværm, maatte man uhindret færdes selv tværs over et Stykke Sæd, om de satte ind over det. Var de først ude af Øjesyn, havde man ingen Ret til dem mer, selvon man bag efter hørte, at nogen havde indfanget en Bisværm just i den Retning, ens Bier var fløjet. Naa, det hørte da heller ikke til det ganske almindelige, at de saadan stak af. I de fleste Tilfælde valgte de en Plads i Haven, men rigtig nok mangen Gang paa de mærkeligste Steder. Slog de sig til Ro og vilde ikke gaa ind, prøvede man at pirre lidt ved dem med Skarntyde eller andre ildelugtende Planter. Jeg husker en Gang, de havde taget Plads paa de alleryderste, Grene af et stort Kirsebærtræ, hvor det var helt umuligt at faa sat en Kube over. Vi maatte da save Grenene af og lade dem dumpe paa Gulvet med Biklyngen paa; da der var Kartofler underneden, blev Faldet ikke saa haardt, og de gik godt i Kuben, da vi satte den over. Engang havde de sat sig inde i Rugageren i en Vandfure. Her gik de ogsaa godt nok i Kuben men man kunde ikke flytte denne paa Plads, før det blev Aften, og forlade den kunde man heller ikke, da de godt kunde faa i Sinde at flyve ud igen. Det blev min Bestilling at holde Vagt ved dem hele den lange Sommereftermiddag, — vist nok den længste jeg nogen Sinde har oplevet. Undertiden kunde de straks gaa i Kuben, og saa med eet faa Nykker og flyve deres Vej; inden man vidste af det, havde  man da ikke en Bi i Kuben.


Skønt man ikke kendte til Bihuse, gav man dog undertiden Bierne mere Plads ved under Kuben at sætte en firkantet Kasse, hvor Hjørnerne var dækket, saa den indvendig fik Runding efter Kuben. Undertiden, om man syntes, de endnu manglede Plads, kunde der atter sættes en eller to Kasser under. Et saadant Stade kunde jo nok give adskillige Pund Honning, om man syntes, man havde andre Stader, som var gode nok til Overvintring, saa man vilde ofre det. Men ellers var det jo de seneste Sværme, der toges op. Man maatte dog altid regne med, at et af de Stader, man lod staa til, let kunde gaa ud (d. v. s. dø).
Det var en Begivenhed, naar Optagningen skulde finde Sted ; men der var alligevel en viss Vemod over dette Arbejde; jeg er viss paa, at det gjorde min Moder inderlig ondt, at hun for at faa Udbytte af dem var nødt til at dræbe disse flittige Smaadyr, hvis Virksomhed hun med Interesse fulgte Sommeren igennem. Vi Børn fik saaledes ikke Lov til at se, hvorledes hun bar sig ad med at dræbe den. En Del Honning lod man drive af ved at skrælle Honningtavlerne og lægge dem over et Fad; dette kaldtes raa Honning; bag efter kogte man Biværket og fik et mørkt, sirupsagtigt Stof, som man kaldte kogt Honning. Kunde man faa en to-tre Krukker fulde af Honning paa en Aarstid, hvor det var paa Hældingen med det, der var i Sulekarret, og hvor Koen var ved at blive gold, var det en kærkomnen Tilvækst i Spisekammeret. Ogsaa Mjød lavede Moder af Biværk: Om Julen og ved andre højtidelige Lejligheder fik vi et Glas Mjød.

lørdag den 30. marts 2019

Forårstjek, liv i familierne og sort oliebille

Jeg har nu tjekket de tre familier og de har rigeligt med foder. Familien med bugløb holder sig i live og i dag konstaterede jeg at der stadig er en dronning i familien. De har taget noget foder ned i tavlerne.
Der er forseglet yngel i de to af familierne. Kunne ikke konstateres i familien med bugløb.
Samtidig var det vejr til forårsrengøring. Der var ikke mange døde bier. Det har tydeligvis ikke været en hård vinter.

Skønne forseglede celler......

Fruen er hjemme og godt i gang

Stadet med bugløb. Bemærk æggene i cellerne!

Og så har vi en ny gæst ved staderne. Den sorte oliebille. Da jeg fik læst lidt om den måtte jeg lige synke en ekstra gang. Dens larver sætter sig på bierne, når de bestøver og bierne slæber så disse larver med hjem i stadet. Her sætter de sig på et æg i en åben celle og æder løs. Senere også af honningen. Lidt mere læsning gav dog den nuance, at oliebillens larve ikke kan overleve i bistader, men kun hos solitære bier. De har ellers nok at slås med.



fredag den 22. februar 2019

Bugløb....,Varmebehandling af varroa, Bi-ib's bier og 40404 besøg

Bugløb er åbenbart ikke sådan at bide skeer med. Har forsigtigt kikket til bierne nogle gange. De tager ikke foderet ned i de rene tavler, men futter rundt omkring ved foderspanden. Enkelte skider stadig og lugten er karakteristisk. Næppe en familie der overlever.

Biavlerforeningen tilbød for et par dage siden et webinar i varmebehandling af varroamider med den østrigske biavler, Wolfgang Wimmer og udvikler af et system til varmebehandling, www.varroa-controller.com
Foredraget er nu tilgængeligt  her https://www.youtube.com/watch?v=Vb5SkErMJAg&feature=youtu.be
Spændende viden og tilsyneladende virksom, men ikke økonomisk mulig for en biavler med 2-3 stader. Indtil videre tror jeg at "den sikre strategi" er fint for mig.



Jeg er åbenbart ikke den eneste biavler i Dk der hedder Ib.;-). Faldt over den her lokalt.


Og så har der været over 40.000 nysgerrige forbi og kikke på historier om bier og det uden om.
Håber nogen har haft fornøjelse og gavn af at kikke med.



Tidlig bi på besøg i erantis 20.2.

mandag den 11. februar 2019

Bugløb, sikke noget l...

For et par dage siden lettede jeg lige på låget på mine stader for at se, om der var liv.
Mit superstade lugtede grimt, da jeg åbnede. En sødlig kvalm lugt.
Det var der en grund til: Bugløb. I litteraturen nævnes varroatryk, forkert foder eller forstyrrelse som mulige årsager. Hm.... synes ikke det passer her. Bugløb kan afstedkomme diverse sygdomme og udslette familien, så jeg tænkte straks i løsningsforsøg: Nye kasser og jomfrutavler. Og så foder

Ud over det hele.....
Siden har jeg ventet på godt vejr, så jeg kunne i gangsætte et redningsforsøget af familien. Måske omsonst, men det skal prøves.
I dag var solen fremme og jeg kløede på. Der er ikke mange bier tilbage og jeg så ikke dronningen. Men måske gemte hun sig på en af de tavler jeg rystede bier af.

Overskidte tavler

og magasiner
 Efter den nu ret lille familie er fejet ned i et par friske magasiner fik de noget foder. Jeg varmede noget sukkervand op og stillede ud til dem. I morgen skal det vise sig om de har hentet det ned.

Døde bier i massevis
Bunden var dækket med døde bier. En overfladisk gennemrodning bragte ikke dronningen frem.

torsdag den 31. januar 2019

Så er der blommemjød - P'ibbernakker

Så kom dagen midt i januar, hvor vores mjød fra 2016 endelig kom på flaske. 2½ år har den stået og hygget sig i Peters kælder. Og den har været værd at vente på.

Brygmester Peter tapper de gyldne dråber på flaske

Opstilling af mjød til vores "Housecooling"
Helt klar uden tilsætning af kemikalier og med en sart strågul nuance i farven.


Smagen er meget fin. Skarp og med en smag af blomme godt gemt.
Det er ikke en simpel gibbernakker, men en fin 2016 p'ibbernakker :-)
!0 kg honning, 15 l vand og en portvinsgærkultur til at starte det hele. Tålmodighed belønnes.


torsdag den 10. januar 2019

Bier i januarluften og en uklog dispensation

4. januar så jeg de første bier på udflugt. Bier fra stadet som blev flyttet fra skoven i oktober var ude for at tjekke omgivelserne.
En solstråle på flyvesprækken og 6-7 gr. er nok til at lokke de mest ivrige ud. Ikke langt væk, men nok i luften til at få overblik over de nye omgivelser.



Og så en torskedum dispensation til neoniks til sukkerroer,


mandag den 24. december 2018

Mjød på vej, flytning af bier, oxalsyre og de vilde bier

Efter næsten to år på beholder er vores mjød fra 2016 klar til at komme på flaske.

Jeg har fået en vareprøve fra brygmester Peter. Vi er tilfredse med smagen. Mere om det en anden gang.

Og så er det sidste stade flyttet fra skoven. Kyndig biavler Anker tog igen livtag med bierne. Han bruger ikke net, handsker osv. Det har sin pris. Anker måtte tage en del stik på hoved og hænder (og dem i ærmerne). Han ryster på hovedet og siger, aje, det gør de jo......

I dag fik bierne der vinter-oxalsyre. De sidder i klynge nu. Liv i alle tre familier. Den sidste, der sidder på tre magasiner og er meget stor.
Jeg havde lille hjælper med i dag:-)







































Der dukker tilsyneladende stadig nye arter af vilde bierop, men det er desværre ikke udtryk for, at der bliver flere bier i antal, https://planbi.dk/opjustering-af-antal-bi-arter-i-danmark/ 

fredag den 7. december 2018

Bi-gaver og honningbier uden mor

En fødselsdag kan inspirere søde kolleger til små bi-gaver. Et bikube-voks-lys og en "Wanna Bee Creme"



I Australien har et par forskere via DNA-test fundet frem til, at der findes bier med to fædre og ingen mor. Lyder det spooky, så læs mere her https://www.forbes.com/sites/grrlscientist/2018/11/28/a-honeybee-with-two-fathers-and-no-mother/



Der findes et par gode tråde på Twitter, skrevet af en af forskerne, Dr Isobel Ronai (@isobelronai), hvor der er henvisninger til mere materiale.

Og så er der varroabehandling med oxalsyre lige om lidt.

mandag den 12. november 2018

Bier kan hjælpe pindsvin og så lidt om honningbier og de vilde bier

Efterårsstemning: Bidronninger til hele Sverige......


En læser af bloggen, Søren Duun, har sendt nedenstående tekst og det er da en sød historie som kan testes. 

"Bierne skal hjælpe pindsvin i nød. 

Drone fratagnings tavler kan gøre stor nytte hos pindsvin, der er blevet syge
Derfor har foreningen Havnebierne i Køge sat sig for at give en håndsrækning. 

Da foreningens biavler her i efteråret blev kontaktet af en lokal borger, via et opslag på Facebook , ville denne gerne have gratis honning, hvilket han lige studsede over, men det viste sig at hun var pindsvineplejer. 
Så han fandt lidt gammel grovkrystaliseret honning frem til hende. Pindsvin elsker honning opblødt i vand, tilsat fodret, også selvom det er et rovdyr. 
Efter at have besøgt hende og så de 12 pindsvin hun havde i pleje kunne han mærke, at hun brændte for det og besluttede, at ville hjælpe hende. 

Jeg har aftalt med hende at hun får mine vokstavler fra drone fratagning i løbet af foråret, hvor bierne begynder at bygge dem. Herefter skal de nedfryses så jeg med sikkerhed får slået varroaerne ihjel. Efter optøning kan de bruges til foder, da pindsvin både spiser larver og honning.. Pindsvineplejer får ingen løn for deres arbejde, men gøre det med stor kærlighed og har lidt udgifter forbundet med at passe og pleje pindsvin og da disse tavler kun er et spildprodukt, gøre det stor nytte her.

Dronefratagnings tavler er bestemte tavler biavleren bygger og som bierne bruger til at bygge vildbyg på og her placerer dronningen nogle af sine æg, der senere bliver til droner. Her foretrækker varroaen at befinde sig. 
Varroa er et skadedyr, som volder biavlere store problemer, men som kan bekæmpes uden gift."


Formanden for biavler foreningen har et indlæg i Altinget om fup og fakta i den standende historie om konkurrencen om føde mellem honningbier og vilde bier.

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/biavlere-ukorrekte-paastande-praeger-debatten-om-bierne

mandag den 1. oktober 2018

Dansk honning som effektiv bakteriedræber


Det har i en del år været almindelig anerkendt, at manuka-honning fra New Zealand har rigtig gode bateriehæmmende effekt. Honningen kan købes på nettet eller i helsekostbutikker. Men proserne er ret pebrede.
Der er netop kommet et forskningsstudie, der viser at dansk honning, her er det 11 midtsjællandske honninger, der er undersøgt, har en endnu bedre effekt end den dyre manuka-honning.

Linkt til artilen i Sjællands Tidende:
https://sn.dk/Sjaelland/Forskning-Dansk-honning-kan-draebe-flest-bakterier/artikel/767013

Og link til den videnskabelige artiekel på engelsk:
https://www.hindawi.com/journals/ecam/2018/7842583/

fredag den 7. september 2018

På mislykket mission; Stor gedehams 1-0

For nogle dage siden fik jeg en mail fra en lokal landmand, der gerne ville have hjælp til at fjerne et bo med store gedehamse, som havde slået sig ned i en stærekasse. Kassen var en del af en sammenbygget række med fem kasser. De sad hårdt på den nederste. Og på vej op i den næste. På en lygtepæl 4-5 m over jorden.

Kasserne sidder i område på mandens ejendom, hvor der er skov og blandet beplantning. og et engområde. Meget smukt. En kilometer fra hans bolig.
Jeg foreslog, at han kunne lade dem være, da de også er nyttige. Neeej, han ønskede dem fjernet. Og havde indkøbt en sprayflaske med gift til formålet.

Vi stifter jævnligt bekendtskab med dem i vores egen skov, og jeg har også haft en enkelt i min træsko, som stak i foden. Det gjorde nas.

Nå, jeg fik mig monteret med bijakke, handsker og gummistøvler.
Fik en skydestige rejst op ad pælen. Stigen rørte lige ved kasserne, da jeg rejste den og en større gruppe gedehamse kom ud for at 'hilse på' og gik direkte på sløret på min har. De er ret aggressive og nærtagende. Og store.
Jeg fjernede mig nogle meter og afventede de faldt til ro. Imens sad den gode landmand i sin bil og fulgte slagets gang.

Efter et stykke tid, var de mere rolige og jeg forsøgte at komme op ad stigen. Et eller to trin oppe kom der en gruppe gedehamse hen og 'hilste på'. Cirklede rundt om mig og gik til angreb på sløret igen. Gav lidt hjertebanken.

Jeg forsøgte nogle gange at komme op ad stigen, men med samme resultat. Vagtposter går til angreb, og flere kommer til, hvis man ikke forstår budskabet. Da jeg kun havde almindelige bukser på opgav jeg missionen.
Og måtte meddele den gode mand, at skulle det lykkes krævede det bedre beklædning. Og vi aftalte at næste aften var tidspunktet.

Nærmere eftertanke og en samtale med fruen overbeviste mig om, at det ikke var mig der skulle fjerne boet med stor gedehams.
Den er skrap og ret farlig https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/farlig-kaempehveps-bliver-mere-udbredt

Og egentlig har jeg det bedst med at de får lov at være, hvor de er.




tirsdag den 21. august 2018

Tre gange høst giver tre gange farver og smag....

Årets høst på 155 kg er nu på glas. En del er allerede solgt eller foræret væk som gaver.
I år ramte jeg rigtig med tidspunkterne for at tage honning fra og det gav mulighed for tre omgange. Tre forskellige slags honning, fra juni, juli og august. Forskellig konsistens fra fast til flydende. Tre slags smag og fufte. Det skal blive spændende at smage sensommerhonningen, som dufter krydret.


Forår, sommer og sensommer
Det har generelt været en flot høst. Stadet i skoven har virkelig været indbringende i år og på Drøsselbjerg har bierne også været flittige. Ingen alvorlige uheld, udover familien der sværmede i maj. De fik en ny dronning og er nu i god gænge og klar til indvintring.


I år har jeg ikke fodret inden myresyrebehandlingen, da familierne har samlet rigeligt til de første uger.

mandag den 13. august 2018

'Ond ved bierne' - Myresyre

Sommervarmen er forsvundet og vi er kommet ned på normale augusttemperaturer. Så nu har jeg, som fruen siger, været ond ved bierne. De har fået deres myresyre i Nassenheiderfordamperen. 150 ml i 75%.
I år har jeg ikke fodret i nogle af de tre stader inden behandlingen. De har rigeligt. Især i skoven, som plejer at være tørlagt for nektar, har de masser og rigeligt med pollen også.
Lige inden jeg er ond


Så er det sket og der kan lukkes
 Sensommerhonningen er stadig i spanden og der røres dagligt. Meget mørk og duftende.

søndag den 5. august 2018

Tredie høst, 10 kg sensommerhonning - et blandingsprodukt

På Drøsselbjerg var der seks tavler med honning klar til fratagning. Ikke helt fyldte tavler, men moden honning. Og familien havde stadig masser at leve af.
I skoven var der tre tavler med lidt forseglet honning.
I alt gav det 10 kg og jeg har blandet honning fra de to lokaliteter for første gang. Spændende, hvordan det går....
10 kg mørk velduftende sensommer honning
For første gang nogen sinde lykkedes det at høste tre gange på et sæson. Og så lige i år, hvor det har virket til at bierne ikke have så meget at trække på. Det har åbenbart ikke været tilfældet for mine bier :-)
I år har givet forårshonning i juni, sommerhonning i juli og sensommerhonning i august. Fornemt bijobberi.
Og alle familier ser ud til at være i god trivsel.
Nu er det tid til lidt foder, Nassenheiderfordamperen og så ned på to magasiner.

Og stadig en bikugle til salg, se evt 13. juli for nærmere beskrivelse.

tirsdag den 24. juli 2018

Slut med droner, stadig nektar og Agersø honning

Et kik til bierne viste at de ikke længere bruger dronetavlen. Og der er da heller ingen droner at se i familien.



Og bierne kan åbenbat stadig finde lidt nektar. Siden jeg tog honning fra har de samlet nogle kilo. Der er nu ikke meget at samle på. Lidt krydderurter står imod tørken og så er de flittige gæster i de røde snebær



På Agersø spottede vi to biavlere. Vi købte et glas ved den ene. Forårshonning til 30 kr for et glas. En fin flydende lidt krydret honning.


Og der er stadig en bikugle til salg. Se opslag fra 13. juli.

fredag den 13. juli 2018

Bikuglen (bienenkugel) sælges

Grundet flytning sælges min bikugle.
Læs mere om kuglen, og fordelene ved den her: https://www.bienenkugel.de/
Kuglen passer fint sammen med opstablingsmagasiner. Jeg har brugt den sammen med lavnormal.

Dronningegitter, ekstra sæt ringe og  stativ til ringene , når du arbejder med kuglen.
Selvbygget sadeltag. Og lille håndbog.

Har været brugt to år. Der er grej for ca 4500 kr. Det hele sælges til halv pris for 1900 kr.




Se tidligere indlæg på blog, hvis du vil vide mere.