lørdag den 11. februar 2017

Tilsyn i skoven, bi i sne og kirsebærhonning

De sidste par dage har sneen pakket bistaderne ind i snedyne og mulvarpen holder sig under jorden. Men ikke i ro. Resultatet af den arbejde ses tydeligt over jorden. Den har travlt.

Muldvarpeskud med sne på
I dag kikkede jeg til overvintringskassen i skoven. De er også livlige og det er svært at få lov at tjekke tavlerne for foder. For en sikkerheds skyld fik de 1,25 kg Apifonda.
Solen ramte de to stader et par timer og straks skulle nogle af bierne ud og kikke.


Kuglen må vente til jeg kan åbne og kikke uden alt for stort varmetab. Jeg rensede skuffen i bunden for døde bier og lidt skimlet træ. Også her var enkelte bier ude at kikke, da solen ramte flyvehullet.

Døde bier i skuffen under kuglen - færre end i opstablingsstaderne

Allerede dagen efter blev dagen jeg tjekkede kuglen. Familien er stadig stor og sidder forrest i kuglen. Det giver plads til at skifte ring med foder ind igen, så der er mad nok.

Familien er stadig stor

Fodertavle fra fryseren, varmet op med hårtørrer inden den sættes i. Vejer over 2 kg.

Biavleren på vinterarbejde i bikuglen
En time efter jeg havde åbnet kuglen opdagede jeg aktivitet ved flyvehullet. Enkelte bier ude for at lufte vingerne. Lyset og tavlen med foder har åbenbart bragt en del bier i forårshumør. En del har åbenbart benyttet chancen til at tømme tarmen.

Lige ud af flyvehullet og lette sig i sneen.......


Jeg har fået et glas honning af søde Eva. Ikke helt almindelig honning. Et lille glas kirsebærhonning. En flot farve og særlig smag. Noter af kirsebær som nogen ville udtrykke det :-). Konsistensen er næsten flydende, Uhm.....

Kirsebærhonning fra Susålandets Biavl



søndag den 5. februar 2017

Vintersyn, første bistik og erantis

I dag kikkede jeg til bierne på Drøsselbjerg. De to produktionsfamilier har mad nok til lidt endnu. Virker rolige og i god stand. Der var en del døde bier i bunden, men ikke flere end sidste år og det virker normalt. De er rolige og tavlefaste. De sidder på to magasiner og lige nu helt i top på øverste magasin.


Den ældste familie havde ikke meget varroanedfald, men den yngste familie havde flere mider, men er også væsentligt større.
Ældste familie med få mider. Lidt skimmelsvamp på dækpladen i bunden.

Nyeste familie, flere mider, men ikke flere døde bier.
Overvintringsstadet er stadig umuligt at komme til. Bierne sidder helt oppe under låget og presser på, så snart låget løftes af. De er hidsige og det er ikke muligt at løfte plexiglaspladen, så vælter de ud.
Der lå vand i bunden af foderrum. Det søppede jeg op, og lagde i stedet en 1/2 pakke Apifonda. Det er umuligt at se om de sulter. Dronningen er fra 'Fredelige bier', så det er overraskende.
Bierne kvitterede med årets første bistik på underbenet. Så er vi i gang med fjerde sæson!

Første erantis på Drøsselbjerg 
Hvis du vil se, hvordan nepalesere får fat i honning, som de oven i købet bliver syge af så kik med her. Fantastisk film, se her