lørdag den 25. oktober 2014

slut med fodring og klar til vinterhi....

I dag fjernede jeg foderspandene fra de tre stader. Lecanødderne lå tørre og afsuttede i bunden af spandene.
I et gule stade var der tilsyneladende stadig lidt sukkergodt på nødderne
Jeg pakkede sække rundt om tavlerne i de to trugstader og fjernede den ekstra ramme i opstablingsstadet. Nu burde de være vinterklar. Spændende bliver det at se, hvordan de klarer sig.


Ser ud til at der er forråd i tavlerne. Men er der nok?
Lige over middag bryder solen igennem efter tungt grå- og regnvejr i flere dage. Bierne i det gule stade kommer straks ud, men de to andre stader har tomme flyvesprækker. 


Heftig aktivitet ved det gule stade. 
Da solen rammer de to andre stader 'vågner' bierne også her og en del bier er aktive omkring flyvesprækken.

De nøjes ikke med testflyvning. Der samles også pollen. Men fra hvilke vækster d 24. oktober?
Da den lave sol en times tid efter er krøbet om bag granerne, er bierne også væk igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar