Masser af yngel, én gold dronning og stenhumle

Lørdag var det tid til gennemgang af stader i skoven. Da planen er at flytte gult opstablingsstade til Drøsselbjerg, hidkaldte jeg Anker, som er kyndig biavler. Han gennemgik yngellejer i alle fem stader. I grønt stade var der kun droneyngel, så Anker konstaterede at dronningen var gold. Anker er en praktisk anlagt biavler og spurgte om han ikke skulle klemme hende med det samme. Det måtte jeg jo nikke til, selom det føles forkert. Dronningen er en familien selv opfostrede sidste sensommer og hun er åbenbart ikke godt nok befrugtet. Der var befrugtet yngel sidste år, men åbenbart ikke til en sæson mere.
Anker fandt ingen sygedomme, og havde kun pæne ord at sige om bierne:-)

Anker klemmer dronningen og så væk med hende. Dragt og handsker.... nej, da; 'ikke for de små prik'
Til aften lagde jeg rødt overvintringsstede sammen med grønt trugstade. Jeg benyttede metoden med en avisside og satser på det kan blive til en god familie.

Den nye famile sat over dronningegitter i et magasin med en ekstra fodertavle.
Det skal blive spændende at se om sammenlægningen lykkes. Om der kan blive en god produktionsfamilie ud af forsøget. Dronningen er fra HJ, et stykke tavle med æg og de har selv opfodret hende. Da ynglen i rødt overvintringsstade er rigelig, må hun altså være godt nok befrugtet.

Vi konstaterede, at der generelt var godt med yngel, larver og æg i alle stader. Og foderstand i alle stader var også ok undtagen kuglestadet, hvor familen er meget stor allerede.

Anker syner yngelleje i kuglen
Senere på dagen fik kuglen en fodertavle fra Drøsselbjerg. Måske skal forseglingen kradses op. Det er stadig koldt og måske er det for svært at få fat i foderet.

En halv time efter tavlen er sat til
Og så sidst på aftenen fandt Lotte en lidt forkommen Stenhumle, der sad klemt op i et hjørne på et vindue og forsøgte at holde varmen. Der er ikke meget føde at finde endnu. Og det er stadig koldt.

Stenhumle på kur af sukkervand

Kommentarer