Langsom biavler, kreative bier og dronetavlen

Efter  fem dage med sommertemperaturer fik jeg endelig kikket til bierne i skoven søndag. Det var i sidste øjeblik. Efter den lange kuldeperiode og det kraftige omslag i vejret er bier og blomster eksploderet i antal.
Advarslen om 'overbefolkning' lyste ud af kuglestadet, hvor en stor gruppe bier sad udenpå stadet omkring de to flyvehuller. Dels pga pladsmangel og dels som ventilatorbier.


Generelt havde jeg sat for få tavler i alle tre stader og bierne har simpelthen øget styrken og hentet nektar, og de ikke har haft plads nok.
Hvad gør de så, når biavleren ikke er så forudseende? Ja, så går de selv i gang. I det ene trugstade har de i magasinet med fem tavler selv påbegyndt nye tavler hængende direkte fra overdækningsplastikken (fungerer som en leder). Og så fyldt honning i her.
Det samme var tilfældet i kuglestadet. Her havde bierne også bygget tunger hængende ned i magasinet. Og så havde de sat celler med honning rundt i kuglen, hvor de har kunnet klemme lidt celler ind. Og endelig taget de helt små cirkeltavler yderst i kuglen i brug, Stor virkelyst.

De afskårne tunger fra kuglen
Og her var bier alle vegne. Kuglen var fuld, skuffen nedenunder, som indeholder lidt træ til fugtregulering var fyldt af bier. Magasinet ovenpå var fyldt.
De fik fluks magasinet fyldt op med tavler.
Jeg håber dronningen har plads nok til yngel, så arbejderne ikke får dårlige ideer om sværmceller.

Og så er dronetavlerne fyldt op de de to trugstader og jeg skærer celler fra første gang.

Dronetavle fra grønt trugstade

Og så er der gang i mange vilde bier på Drøsselbjerg. Murbier og jordbier. De er ikke nemme at bestemme, så det må blive en anden gang.



Kommentarer