søndag den 25. september 2016

Farvel trugstader og pøj, pøj i Jystrup

Lørdag var dagen, hvor de to trugstader blev flyttet fra skoven til Jystrup på Sjælland. De klarede turen fint og vejret var med os.

Trugstader læsset på trailer og klar til afgang. I baggrunden en ensom bikugle
Vi fandt velegnede pladser til dem i hegnet mod syd. Lidt på afstand af det stade der står der i forvejen, så de ikke forstyrrer hinanden mere end højst nødvendigt.

Stader placeret lige op mod kløvermark
En meget solrig plads, men måske også mere udsat for vind og vejr. Vi får se.
Staderne er ved at være udtjente. Da Moustafa og jeg løftede det røde stade ned af traileren knækkede den ene hank af. Træet er mørt. Men der er nok et par sæsoner i dem endnu.
Moustafa er klar til at åbne for bierne
Bierne i det røde stade var ikke nysgerrige efter at se det nye sted. I modsætning til det grønne, hvor bierne var urolige og summede. Da der blev åbnet for flyvesprækken væltede de ud, og satte sig på stadet for straks efter at orientere sig i de nye omgivelser.

Slip bierne løs
Jeg var meget spændt på, hvordan tilstanden var i de to stader. Yngel, foder og dronninger? Nok af spørgsmål.
Nyslået biavler Tom og jeg gennemgik de to stader grundigt og konstaterede, at dronningerne var der! Stor lettelse. I fin stil og samtidig ok med yngel. Både forseglet og larver.
Og endelig foderet - mere end 10 kg i hvert stade.
Så alt i alt et godt udgangspunkt for etablering på Sjælland. Der står i forvejen et stade på matriklen som har givet over 40 kg i sommer. Så der bliver noget at leve op til.

Biavler Tom i aktion i ny bidragt og rigelige handsker:-)
Indtil videre er operationen lykkedes og patienten overlevede. Det skal blive spændende at følge familierne i deres nye hjem. De er i gode hænder. Og vi fik straks efter gennemgangen oprettet Tom i stadekort.dk, så han kan bevare overblikket.
Jeg vender tilbage med nyt fra Jystrup hen ad vejen. Det er trods alt familie;-)

Og søndag vendte vi hjem til et mærkeligt syn. Ingen trugstader i haven. Det var de første stader vi havde. Nu er der kun en ensom bikugle og en aflægger. Men måske er et stade bedre i overensstemmelse med fødegrundlaget i skoven. Det har været pauvert, specielt i år.

2 kommentarer:

  1. Hej Ib.
    Bierne har klaret det godt ingen problemer med nabofamilien. Venter nok en uges tid inden jeg kigger til dem og fodrer med det sidste. De lover dårligere vejr nu, tager en tur til Honningpigen på lørdag og får købt det nødvendige.

    SvarSlet
  2. Lyder godt. Er de kommet i gang med at samle?

    SvarSlet